Farvergadesagen, hvor staten kræver 390 millioner kroner af Københavns Kommune, viser først og fremmest, hvor vanvittig, dyr og ineffektiv regeringens beskæftigelsespolitik har været.
Regeringens krav til kommunerne handler om mængden af aktivering, ikke om kvaliteten af aktiveringen. Det betyder, at kommunerne tilskyndes til at sætte ledige i billig og meningsløs aktivering, i stedet for at fokusere på, hvordan den enkelte ledige kommer videre i sit liv. Det har betydet, at ledige været tvunget til at spilde deres tid med 7-kabale og fjollede kurser.
Farvergade-projektet henvendte sig til ressourcestærke ledige og var faktisk en succes, fordi mange kom i arbejde. Samtidig kunne kommunen kanalisere ressourcerne over til de grupper af ledige, der havde behov for en større indsats.
Arbejdsmarkedsstyrelsens kendelse giver det indtryk, at regeringers beskæftigelsespolitik mest har haft det formål, at de ledige skulle straffes for at være arbejdsløse.
BR-medlem
Beskæftigelses- og integrationsudvalget
Læser til socialrådgiver
Flere blogs fra Signe