Enhedslisten vil have mere politi – på gaderne. Vi vil nemlig have betjentene ud af bilerne og ud og gå på gaderne.
Gadebetjente vil sammen med nærpolitistationer på eksempelvis Blågårds Plads og i Tingbjerg give mere tryghed her og nu for beboerne. Samtidig vil det give betjentene et bedre kendskab til kvarteret og medføre respekt mellem de unge og politiet.
Næsten ingen unge under 18 år har været involveret i bandekrigen, og det skyldes bl.a. gode tilbud til kriminalitetstruede unge. Der er væresteder rundt om i byen med pædagogisk opsyn, projektet Den Korte Snor, som får unge lømler på rette spor, og et projekt som Familien i Centrum, der giver forældrene redskaber til at opdrage deres børn.
Vi skal tage fat i de voksne, der laver bandekriminalitet og holde dem i kort snor. Det handler om at lave forløb, de skal deltage i, hvor de bliver udstyret til at klare sig i et normalt liv, med uddannelse, terapi og mentorer, der viser et godt eksempel. Og hvis de ikke deltager aktivt i det, så skal de tilbage i fængsel.
Derudover skal vi have boligpolitik, der spreder ghettoerne – både de fattiges og de velhavendes. For når sociale problemer klumper sig sammen, så bliver de større.
Folkeskolen skal afspejle samfundet