› Opdateret 17. maj 2010

Blødt er også hårdt

Kriminalitet - særlig bandekriminalitet fylder meget i medierne, og det er en af kamppladserne i den politiske kamp om, hvordan der dannes regering efter næste valg. Det betyder også, at der ofte kommer hurtige og knap så gennemtænkte udmeldinger om, hvordan man hurtigt kan løse problemer med utryghed og kriminalitet. Meldinger der ikke hjælper os, der sidder med det daglige arbejde for at forbedre hverdagen.

Lad mig komme med et eksempel. I efteråret oplevede Tingbjerg i København uro. Her foreslog SF at »smide de kriminelle ud af Tingbjerg«. Vi valgte dog en anden løsning i Socialforvaltningen, da vi i stedet tilbød de 25 mest belastede familier en ny start et andet sted i København, ad frivillighedens vej. Kravene var, at de skulle indgå i familiebehandling og få børnene i skole eller beskæftigelse. Stort set alle har sagt ja tak til tilbuddet, så nu kommer den svære og tidskrævende øvelse at gennemføre det i praksis.

Det er i en nøddeskal forskellen mellem symbolpolitik og forestillet folkelighed og så at løse rigtige menneskers konkrete problemer. Symbolpolitikken ser jeg, heldigvis begrænsede, men stigende, tendenser til hos SF. De siger selv, at de nu gør op med en berøringsangst fra venstrefløjen over for virkelige problemer. Villy Søvndal beder som bekendt ekstremister om at gå ad helvede til, de lægger stemmer til en minimumstraf for skydevåben i det offentlige rum, de vil forbyde at surfe på bestemte hjemmesider, og de vil fastholde 24 års-reglen og andre VKO-stramninger overfor flygtninge og indvandrere.

Men venstrefløjen er ikke berøringsangst. Som socialborgmester i en kommune, der tit og ofte skældes ud for at være gammeldags og venstreorienteret, har jeg, i øvrigt sammen med SF, været med at indføre sociale projekter som socialrådgivere på skoler, der opdager problemer tidligt, familiebehandling til udsatte, hvor man ser på samvær og normer, Den Korte Snor, hvor vi mandsopdækker kriminelle unge og sørger for, at de kommer i skole, på arbejde og til fritidstilbud. Senest har vi besluttet en exitstrategi for bandemedlemmer.

Alt sammen båret af den klassiske socialpolitiske sandhed: at forandring kræver, at mennesker er engageret i deres eget liv. Opgaven er at finde det engagement frem og bygge videre på det, hvilket måske lyder blødt, men som har en hårdtslående effekt. Det ved vi, fordi vi har målt på det i København.

Som venstrefløj skal vi huske vores grundlæggende værdier: Frihed, lighed og solidaritet. Eller sagt på anden måde; en kompromisløs anstændighed overfor mennesker og menneskers værd.

Mine naboer i Sydhavnen har ikke brug for, at unge SF’ere gør op med en berøringsansgst, der ikke har eksisteret. De har brug for løsninger, der virker. Så kære SF. Få nu ikke smag for hurtige udmeldinger om konsekvens og straf. Bliv ved med at holde fast i venstrefløjens nogle gange langsigtede, men effektive løsningsforslag. Kun på den måde kan vi sikre, at en ny regering også betyder ny politik.

Bragt i Information 14/5/10