-
-
› Opdateret 20. december 2010

Boligpolitik, der virker

Vi skal have blandet befolkningen, ikke bare i de udsatte boligområder, men også der hvor de velstillede og velfungerende stuver sig sammen. For når man ikke kender hinanden, er det nemt at få skæve forestillinger og fordomme om hinanden. Mens man kan hive hinanden op, når man bor sammen

Almene boligområder har fyldt meget i debatten dette efterår. De rubriceres som ghettoer, og regeringen og S-SF konkurrerer om, hvem der kan komme med de mest rabiate løsningsforslag: Nedrivninger, udgangsforbud og mere politi. De forholder sig ikke til den virkelighed, der eksisterer; nemlig at de udsatte boligområder er præget af, at de fattigste københavnere bor der. Og at fattigdom giver sociale problemer.

I Københavns Kommune har vi valgt en anden tilgang. Vi har vedtaget en positiv og fremadrettet boligpolitik, hvor vi i samarbejde med boligorganisationerne fortsætter og udbygger de tiltag, som vi ved virker.

Vi fortsætter den fleksible udlejning, hvor folk i arbejde kan tilbydes boliger i de udsatte områder, mens de mindre ressourcestærke, som kommunen skal finde boliger til, i stedet tilbydes boliger i de velfungerende afdelinger. Det ved vi fremmer en varieret beboersammensætning. Samtidig sikrer det, at alle befolkningsgrupper har adgang til et passende boligtilbud.

Vi øger også den boligsociale indsats i den almene sektor. Vi afsætter 20 til 40 millioner kroner om året til områdefornyelse i udsatte byområder, der er præget af en flerhed af fysiske, sociale og integrationsmæssige problemer.

Fordelingen af pengene sker på baggrund af en kortlægning af de områder i København, hvor der er væsentlige problemer med kriminalitet, hærværk og utryghed, og hvor der gennem teknisk kriminalprævention kan skabes større tryghed.

Endelig sætter vi nu igen gang i byggeriet af almene boliger, der ellers har stået i stampe de sidste 10 år.

Stop opdelingen

Københavns politik er god og langsigtet. Den tager fat på det grundlæggende problem; at vi har en by som deles mere og mere op, så mennesker i højere grad kun bor sammen med mennesker, der ligner dem selv. Vi skal have blandet befolkningen, ikke bare i de udsatte boligområder, men også der hvor de velstillede og velfungerende stuver sig sammen. For når man ikke kender hinanden, er det nemt at få skæve forestillinger og fordomme om hinanden. Mens man kan hive hinanden op, når man bor sammen.

Men Københavns indsats kan ikke stå alene. Hvis vi for alvor skal løse problemerne med udsatte boligområder, så kræver det, at det private boligmarked spiller med. F.eks. ved at kommunen får anvisningsret til andelsbolig- og ejerforeninger.

Skrevet sammen med Mikkel Warming. Trykt i Information 18. december 2010

-
Tiden er ikke til skattelettelser i København
Mikkel Warming (6. maj 2012)
1. maj tale
Mikkel Warming (30. april 2012)
Lav ydelse vil sætte folk på gaden
Signe Færch (29. april 2012)
Flere blogs