-
-

Børn og Unge

Det gode børneliv

I Enhedslistens arbejde på Børne- og Ungdomsområdet er udgangspunktet altid Det Gode Børneliv – set ud fra et helhedsperspektiv.

Vi mener, at alle københavnerbørns udvikling, opdragelse og uddannelse er et fælles anliggende – for forældre, institutioner og for skoler. Her er det kommunens opgave at sikre, at børnene får en sund levevis og en god faglighed, og det er kommunens opgave at udvikle børnenes livsopfattelse, deres etik og deres æstetik. Samtidig er det kommunens opgave at være med til at lære børnene at løse konflikter og opdrage dem til demokrati.

Aktiviteter og undervisning skal tage udgangspunkt i børnenes personlige, kulturelle og sproglige forudsætninger. For eksempel skal tosprogede børns modersmål og kultur respekteres og nyttiggøres i det pædagogiske arbejde. Enhedslisten vil kæmpe for at sætte fokus på det sociale udgangspunkt frem for det etniske – det er børnenes sociale kapacitet, der i høj grad er afgørende for, hvordan de klarer sig – ikke deres etnicitet.

Forældrene er de gennemgående og vigtigste voksne under børnenes opvækst. Vi ønsker derfor et stærkt samarbejde mellem hjem og skole/ institutioner. Det er en vigtig forudsætning for at forstå og opfylde børnenes behov og for at kunne bygge bedst muligt på deres egne ressourcer.

Kommunen skal aktivt understøtte de forældre, der har vanskeligt ved at engagere sig i børnenes institutioner og skoler.

Det gode børneliv sikres ikke med forringelser Børne- og ungeområdet er ikke blevet skånet for forringelser, selvom mange politikere har travlt med at fortælle hvor mange penge der bliver brugt på dette område.

Forringelserne er især dukket op i form af opnormeringer der har betydet, at det enkelte barn har fået dårligere fysiske rammer, unødvendigt bureaukrati der fjerner fokus fra pædagogik og kvalitet, og en øget tendens til målinger og tests der fratager små børn det frirum, der karakteriserer en god barndom.

Enhedslisten vil arbejde for udbygge daginstitutionerne i Københavns kommune, så gruppestørrelserne kommer tilbage det niveau der var i begyndelse af 1980’erne. Det betyder, at vuggestuegrupper maksimalt har 3 børn pr voksne og børnehavegrupper maksimalt har 6 børn pr voksne og der maksimalt kan være 9 børn i en vuggestuegruppe og maksimalt 18 børn i en børnehavegruppe.

Daginstitutioner

Pladsgarantien i daginstitutionerne skal sikres – på trods af regeringens anlægsloft. Og det skal gøres uden at gå på kompromis med kvalitet, god plads og tilstrækkeligt personale, så der kan drages omsorg for det enkelte barn. Vi vil løsne den rigide styring af pladsgarantien ved at indføre en normering, der er baseret på maksimum. Kommer antallet af børn ned under maksimum i en periode, er det fuldt acceptabelt. Men antallet af børn kan aldrig overstige det tal, der ligger til grund for den almindelige normering.

Enhedslisten vil prioritere en normering, der sikrer, at institutionerne ikke er fyldt til bristepunktet.

Det vil samtidig forbedre betingelserne for de ansatte, at de engang imellem har lidt færre børn at tage sig af. København skal være en attraktiv by for børnefamilier og en attraktiv arbejdsplads for pædagoger.

Folkeskolen

Enhedslisten ser skolen som det gode fælles mødested for alle børn – uanset det sociale udgangspunkt.

Vi mener derfor, at Folkeskolen i videst muligt omfang skal kunne rumme alle børn. En fælles folkeskole er et vigtigt fælles fundament for et demokratisk samfund og skal derfor indrettes således, at forældre med enhver social og etnisk baggrund roligt kan sende deres børn i den nærmeste folkeskole.

Formålet med Folkeskolen skal være, at alle opnår selvværd og tilegner sig de færdigheder, kundskaber og personlige egenskaber, som kræves for at kunne tage aktiv del i samfundet. Det kræver, at Folkeskolen behandler eleverne forskelligt og tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger samt har midlerne til at løse de vanskeligheder, der kan opstå på elevens vej gennem skolelivet.

Det kræver overskuelige klasser med et absolut maksimum på 22 elever mod dagens 28-30, samtidig med at der skal være mulighed for ekstra ressourcer til de elever, der kræver særlig støtte og ekspertise. Her ønsker vi to-lærerordninger – foruden at være en kæmpe fordel for børnene, vil det også være en fordel for lærerne at kunne opnå en øget faglig sparring ad den vej.

Modersmålsundervisning

Undersøgelser viser gang på gang, at børn, der modtager modersmålsundervisning klarer sig markant bedre i skolen end børn, der må undvære den.

Det er diskrimination, når børn med europæiske modersmål kan få gratis undervisning, mens børn med ikke-europæiske modersmål må betale. Det er ikke kun diskrimination. Det er også en reaktionær og konfliktfremmende sprogpolitik.

Brugerbetalingen sender det signal, at samfundet opfatter ikke-europæiske sprogkompetencer som uanvendelige, og at de brugerbetalte sprog forbundet med etnicitet er mindreværdige.

Enhedslisten vil kæmpe for at få den gratis modersmålsundervisning genindført. Det vil signalere, at København er en mangfoldig by, der rummer alle os, der bor her.

Specialområdet

I det hele taget ønsker vi, at de københavnske institutioner bliver bedre til at rumme alle børn.

Daginstitutioner og skoler er jo ikke bare et sted, hvor børn opbevares, udvikler sig og får en faglig ballast. Det er også her børn møder andre børn; børn, der lever helt andre liv end dem selv. Derved bliver børnene klogere både på andre og på dem selv.

Vi ønsker derfor, at specialområdet i langt højere grad end det sker i dag, inkluderes i de almindelige institutioner. I stedet for at parkere børn, der stikker bare en lille smule ud fra ’det normale’, skal deres behov kunne rummes i både daginstitutioner og skoler. Det vil oven i købet spare kommunen penge på sigt.

Fritid

Fritidslivet er vigtigt for, at børnene kan opnå en alsidig udvikling. Børnenes frie tid er et godt udgangspunkt for at opnå nære venskaber, udfolde den fri fantasi og selvbestemmelse.

Skolen og fritiden er et godt supplement til hinanden, men Enhedslisten mener, det er vigtigt at adskille dem, og vi er derfor imod heldagsskolen og andre forsøg på skolificering af børns fritid.

Et skift midt på dagen er vigtigt, ikke mindst for de børn, der ikke finder deres stærkeste sider i skolen. Der skal derfor satses på velfungerende fritidshjem, hvor børn og unge har et alternativt miljø efter skoletid.

Enhedslisten vil fastholde morgenåbningen, dels fordi det er og skal være et seriøst pædagogisk tilbud, dels for at fastholde fuldtidsstillingerne på fritidshjemsområdet.

Vi kritiserede det, da grænsen for overgangen fra fritidshjem til klubberne blev sat ned fra efter 4. til efter 3. klasse. Vi ønsker at sætte den op igen, eventuelt som et frivilligt tilbud til eleverne i 4. klasse. Samtidig skal børnene i klubtilbuddene have mulighed for at benytte morgentilbuddet på fritidshjemmene.

Pædagogik frem for økonomistyring

På alle områder gælder det, at Enhedslisten vil kæmpe imod tendensen til, at den stramme økonomistyring bliver fokus frem for pædagogik og faglighed.

Med ’Faglighed for Alle’ fra 2006 er skoleområdet i København i høj grad blevet udsat for nyliberalistiske styringsredskaber som for eksempel resultatløn, hvor 20% af skoleledernes løn afhænger af elevernes resultater. Derved belønnes man, hvis man slipper af med dårligt fungerende elever, som jo blot ødelægger skolens samlede resultat.

Folkeskolens rummelighed sættes yderligere under pres, og attraktive skoler opfordres indirekte til at skippe solidariteten.

Børns arbejdsmiljø

Vi mener, at børn har krav på et ordentligt arbejdsmiljø – derfor skal eleverne beskyttes af arbejdsmiljølovens bestemmelser ligesom de ansatte.

Ingen børn skal udsættes for møgbeskidte toiletter, bittesmå mørke rum med et højt støjniveau og klasseværelser, som enten er for varme eller for kolde. Ej heller dårligt psykisk arbejdsmiljø med mobning, chikane og personforfølgelse skal være hverdagskost for de københavnske børn.

Forhold, som ville få samtlige fagforeninger og Arbejdstilsynet op af stolene, hvis det var voksne, det handlede om, accepteres i alt for høj grad i dag, når det handler om børn.

Stop kommercialiseringen af børns omgivelser! Enhedslisten vil kæmpe mod yderligere nyliberalisering af institutioner og skoler. Børnenes hverdag kommercialiseres i stadigt højere grad og børnene gøres til genstand for mere eller mindre skjult reklame for diverse private virksomheder.

Når firmaer sponserer en skole eller en legeplads, så gør de det selvfølgelig fordi de skal have noget ud af det. Selvom det ikke må være direkte henvendt til børnene, så er meningen jo, at det skal have en effekt – enten på børnene eller deres forældre. Sponsorater fra erhvervslivet kan også være med til at skabe ulighed mellem institutionerne og skolerne, idet det vil være mere attraktivt for firmaer at sponsere i områder med købestærke forældre fremfor i mere socialt belastede kvarterer.

Gode skoler og daginstitutioner er en fælles offentlig opgave. Det er en falliterklæring, hvis vi ikke har råd til at betale for eksempelvis kantiner og møbler til vores børn, men i stedet forvandler børnenes omgivelser til reklamesøjler for private firmaer.

Udsatte børn, unge og familier skal hjælpes på ret kurs

For tiden trækker ungdomskriminalitet store overskrifter i avisen. Enhedslisten mener, at det er ganske uacceptabelt, at byen ikke er sikker at færdes i. Ikke overraskende er regeringens svar på problemet mere straf og sanktioner overfor forældrene. Men det løser ikke noget, det ved vi fra de seneste mange år. Vi skal i stedet prøve at forstå den situation, disse unge befinder sig i, og gøre noget ved den.

I Københavns gader i dag blandes amerikansk ghettokultur og klassisk dansk pjalteproletariatskultur med islæt fra Østeuropa, Balkan, Mellemøsten, Nordafrika og Asien. Det er en del af en dansk subkultur og en del af vores by.

Ungdomskriminalitet går ikke væk ved, at man beder folk om at gå ad helvede til eller truer med straf og atter straf. Det kan kun løses af os selv her i landet ved en stærk og kvalificeret forebyggende indsats.

Forebyggelse af kriminalitet handler i høj grad om en tidlig indsat for at give familier med problemer hjælp, støtte og ressourcer til selv at rette sig op i stedet for straf, der underminerer dem yderligere.

En meget tidlig indsats allerede i førskolealderen og forebyggende arbejde er to centrale strategier i arbejdet med udsatte børn og unge. Enhedslisten har et forslag til 8 konkrete tiltag, hvor styrkelsen af og samarbejdet imellem forældre, pædagoger, lærere og socialrådgivere er centralt.

Otte konkrete tiltag: 1) Styrkelse af sundhedsplejen. Sundhedsplejersken er som regel en velkommen gæst og derfor vigtig i forhold til at spotte dysfunktionelle familier, hvor der er brug for en særlig indsats. Udvidelsen af barselsorloven er generelt et gode, men for børn i dysfunktionelle familier, betyder det, at meget få holder øje med børnenes trivsel og udvikling det første år. Sundhedsplejen er god til at holde øje, rådgive, støtte og til at danne netværk.

2) Støtte til forældrenes liv. Mere fokus på ordinære job og uddannelse/revalidering til småbørnsforældre. Kan forældrene komme i gang på arbejdsmarkedet, få den selvtillid og det netværk det giver og oveni komme ud af en fattigdomsfælde, vil det betyde stærkere forældre og bedre fungerende børn. Også større fokus på støtte til dysfunktionelle forældre – forældre med posttraumatisk stresssyndrom, psykisk lidelse eller misbrug samt forældre i voldelige forhold, har brug for støtte og behandling til at ændre deres situation. Der skal flere ressourcer til socialcentrenes børnefamilie-teams. Så megen forebyggelse som muligt skal være i normalsystemet, men der skal også være ressourcer til forebyggelse i det sociale system. Ellers bliver resultatet, at der først handles, når lokummet virkelig brænder.

3) Bedre personaleressourcer i børnehaver og vuggestuer. Kan vi få ungerne til at trives i børnehavealderen, have selvtillid, følge en alderssvarende udvikling og have forældre som forstår opdrager- og omsorgsrollen, giver vi ungerne en bedre skolestart.

4) Gratis økologisk mad i dagtilbud og skoler bør være en selvfølge. Folkesundhedsmæssigt giver det muligvis mest at give mad til de små, hvis der ikke er råd til alle, fordi det giver gode vaner fra starten. Men kriminalitetsforebyggelsesmæssigt giver det mest at lave fælles obligatorisk spisning i spisefrikvarteret. Ideelt set burde vi slet ikke vælge mellem at give mad i skolerne eller i daginstitutionerne. De mange fordele ved et godt og sundt måltid mad hver dag, som f.eks. bedre koncentration, sundhed og de sociale og integrationsmæssige muligheder, skal være noget vi kan tilbyde børn i alle aldre.

5) Familiepladser i nogle af de pædagogiske dagtilbud hvortil familier, med behov for særlig fokus på forældrerollen, dannelse af netværk m.v. kan henvises.

6) Lektiehjælp til forældre til børn i indskolingsklasserne. Forældre, der kan hjælpe deres børn med lektierne, bliver mere deltagende i børnenes skolegang, og deres autoritet i forhold til børnene styrkes.

7) Alle klubber skal være kontingentfri. Kontingenter holder mange fra at komme i klubberne, og fripladsordninger fungerer ikke optimalt; mange af dem, der har ret til friplads søger ikke, da det kræver detaljerede oplysninger om familiens økonomi. Det giver sig selv, at klubber med en i realiteten begrænset adgang ikke udnytter det integrerende og socialt styrkende potentiale.

8) Flere ressourcer til det forebyggende arbejde for at få familier, børn og unge på ret kurs. Et familiebehandlingstilbud som Familien i centrum skal fastholdes og udvides. Det opsøgende gadeplansarbejde og støttekontaktpersoner skal bevares og støttes. Der skal sættes endnu flere kræfter ind på at fastholde børn og unge i folkeskolerne og endeligt skal de særlige dagskoletilbud sikres.

-
Folkeskolen skal afspejle samfundet
Rikke Lauritzen (31. januar 2012)
Der kommer ingen havnetunnel
Morten Kabell (30. januar 2012)
Københavnerne vil have billigere busser og færre biler
Morten Kabell (25. januar 2012)
Flere blogs

-