› Opdateret 5. september 2011

Budgettale 2012

Sidste års budget var en gyser for børneområdet i Københavns Kommune. 350 mio. kr. skulle der findes. Sådan ser det heldigvis ikke ud i år. Og derfor er det med en rigtig god fornemmelse, at jeg i år kan holde min budgettale.

Københavnermodel og specialreform

I det hele taget har det generelt set været et fint år på børneområdet. To af Enhedslistens mærkesager er blevet vedtaget i udvalget. Dels en ny Københavnermodel, hvor man fortsætter med den frivillige model i en udvidet udgave, så den nu er farveblind og målrettet alle sprogsvage børn – uanset etnicitet. En sådan model gik Enhedslisten til valg på i 2009, som et alternativ til det daværende flertals tåbelige ideer om tvangsspredning.

Derudover har vi besluttet en ny Specialreform, hvor inklusionen tages seriøst, men med respekt for hvert enkelt barns forudsætninger og behov. Også dette har været en af Enhedslistens kongstanker. København har dermed gjort op med den herskende landstendens, hvor uhyrlige ting er sagt om børn med handicap i forbindelse med både landspolitikere og kommunalpolitikeres trang til at spare penge.

To gode ting, som oven i købet er vedtaget bredt, eftersom kun henholdsvis DF og de radikale valgte at stå uden for.

Jeg er super glad for de to forlig, men vil gerne minde Borgerrepræsentationen om, at ikke alle penge, der skal til for at gennemføre intentionerne, er fundet endnu. Og derfor vil jeg gerne appellere til budgetforhandlerne fra samtlige partier, at man husker dette i de næste dages hektiske budgetseancer.

Drop symbolpolitikken

Og dette bliver generelt Enhedslistens intentioner med dette års budget på børneområdet. Vi vil gerne mane til besindighed og opfordre til, at de enkelte partier – selvom der er mange penge at forhandle om – ikke kaster arvesølvet overbord og foreslår symbolske, men ligegyldige nye ting. Lad os gøre op med de latterlige enkeltprojekter, som måske nok kan give fem minutters taletid i pressen, men som i bedste fald ikke har nogen betydning for det område, vi er valgt til at varetage på bedste beskub.

Enhedslisten har derfor få, men vigtige krav til årets budgetforhandlinger på børneområdet. Det er helt afgørende for os, at de ressourcepersoner, vi har vedtaget i forbindelse med specialpakken bliver finansieret. Det er et af kerneomdrejningspunkterne i Specialreformen, og får vi ikke pengene dertil, bliver reformen en tom skal.

Nej til kujonbesparelser på Folkeskolen

Derudover bliver det et krav for os, at den ændring af lærernes arbejdstid, som er en del af udvalgets omstillingsbidrag, følges op af en beskrivelse af, hvilke konkrete opgaver lærerne til gengæld ikke længere skal udføre. Vi går ikke med til en grønthøster på skolerne. Heller ikke selvom det er under dække af respekt for skolernes selvforvaltning. Kan politikerne ikke definere, hvad de ikke længere ønsker udført, er det en kujonbesparelse.

Evaluering af kompensationsbesparelse

Endelig har vi et ønske om, at der bliver kigget på de besparelser, som var konsekvensen af sidste års budget. På daginstitutionsområdet, som holdt hårdt for sidste år, kiggede man bl.a. på de famøse kompensationstimer. Ideen opstod under valgkampen i 2009, hvor en forside på Politiken beskrev kompensationstimerne som ekstra penge til pædagogerne, fordi de skulle gå op ad trapper. En infam udlægning, som ikke har hold i virkeligheden, og en dagsorden, som flere politikere på Rådhuset desværre hoppede med på.

Konsekvensen blev, at der sidste år blev lavet en besparelse på enkelte af kompensationsmidlerne. Jeg er blevet kontaktet af flere institutioner, som er blevet meget hårdt ramt af denne besparelse. Ikke mindst fordi den kom oveni de besparelser, flertallet vedtog i forbindelse med den nye klyngestruktur.

For et par uger siden var jeg ude og besøge en vuggestue på Amager. Det er en institution, der ligger i en tre etagers villa, hvor børnenes garderobe ligger i kælderen. Det betyder, at børnene skal gå op og ned af mange trapper hver dag. Det tager de ikke skade af – tværtimod. Men situationen kræver, at der er voksne nok til at følge dem op og ned. Jeg har tilfældigvis selv arbejdet i denne institution for år tilbage og ved derfor, hvor farlig situationen er, hvis ikke man er med børnene hele vejen.

Det er derfor Enhedslistens ønske, at der i dette års budget kommer en evaluering af denne besparelse; at vi får kigget på, om snittet sidste år blev lagt rigtigt, eller om man måske gik for langt. Jeg er klar over, at det på sigt, er flertallets intention, at vi skal af med de mange små institutioner i København, da det er billigere af drive de store. Men det er ikke fair at begynde afskalningen af de små institutioner i en situation, hvor vi rent faktisk har brug for alle institutioner, pga. det voksende børnetal.

Respekt for kerneopgaver

Enhedslistens krav er beskedne, men voldsomt vigtige, hvis vi mener skåltalerne seriøst om vigtigheden af gode daginstitutioner og skoler i København. Vi er positive og har en god fornemmelse i forhold til de kommende forhandlinger. Og håber som sagt på en seriøs proces, hvor partierne har respekt for kerneopgaverne i vores skoler og institutioner og ikke forfalder til populistisk projektmageri.