Det er helt korrekt når Islands Brygge Lokalråd skriver, at der er brug for en grønnere bydel i Bryggebladet 11. august.
Klimaforandringerne vil betyde flere kraftige regnskyl af den slags, som vi har oplevet denne sommer. Derfor skal vi skabe flere grønne områder i byen. Ikke kun fordi det er rekreativt og dejligt. Men også fordi det giver vandet et sted at løbe hen så vi undgår oversvømmelser og ødelæggelser.
Derfor er det også den helt forkerte vej at gå, når socialdemokraterne, de radikale og de borgerlige vil lave endnu flere parkeringspladser i gadeplan.
Udover at bilerne i forvejen fylder alt for meget i det offentlige rum, så vil den ekstra asfalt og beton også gøre, at vi vil opleve endnu større problemer med oversvømmelser i fremtiden.
Enhedslisten vil i stedet arbejde for udbredelsen af grønne byrum, som det f.eks. er sket i Isafjordsgade, hvor parkeringspladser er omdannet til blomster og bænke.
Det bør udvides til resten af bryggen til gavn for både erhvervslivet og det store flertal af beboerne, der ikke ejer en bil.
Trykt i BryggeBladet 25/8-2011
BR-medlem
Teknik og miljø
Sekretær for Enhedslisten-København
Flere blogs fra Morten: