Hele overskuddet for den kommende trængselsring skal gå til bedre og billigere kollektiv trafik. Det er et klokkeklart krav fra Enhedslistens side. Vi stemmer ikke for en trængselsring, hvor provenuet går til finansieringen af en havnetunnel.
En havnetunnel vil nok mindske trængslen i det centrale København. Men den vil øge den samlede mængde trafik i byen. Og det er ikke hvad vi har brug for. Vi har tværtimod brug for mindre bilisme, hvis vi vil leve op til vores mål om at være CO2 neutrale i 2025.
Til gengæld er der brug for at løfte den kollektive trafik. Under den borgerlige regering er det offentlige alternativ blevet udsolgt. Og samtidig er billetpriserne steget dramatisk. Et blåt klippekort koster i dag næsten dobbelt så meget, som da VKO kom til magten.
Nu skal vi den anden vej. Billetpriserne skal ned. Der skal sættes flere vogne og busser ind. Og vi skal gå i gang med udvidelse af metroen samt bygge letbaner, så kollektiv transport bliver et attraktivt alternativ til bilen i hele Storkøbenhavn.
Trykt i Berlingske Tidende 28/1-2012
BR-medlem
Teknik og miljø
Sekretær for Enhedslisten-København
Flere blogs fra Morten: