-
 -

En demokratisk by

For Enhedslisten betyder demokrati ikke bare et kryds hvert fjerde år

Det er Enhedslistens mål, at demokratiet i byen skal udvikles og udvides, så de folk, der berøres, har reel indflydelse på de beslutninger der tages. Offentlige høringer er et nødvendigt redskab men ikke tilstrækkeligt, hvis borgerne skal have maksimal mulighed for at engagere og involvere sig i beslutningsprocesserne.

Lokaludvalgene

København er så stor en by, at det er umuligt for de 55 valgte borgerrepræsentanter at have det nødvendige og kvalificerede detailkendskab til alle de forhold, som Borgerrepræsentationen og dens udvalg faktisk tager stilling til.

Derfor er et organiseret med- og modspil altafgørende, hvis borgernes holdninger og synspunkter skal afspejles i de endelige beslutninger, som Borgerrepræsentationen foretager. Her indtager Lokaludvalgene en central rolle.

København er fra 2008 opdelt i 10 bydele men med 12 udpegede lokaludvalg. Sydhavnen og Christianshavn opnåede, imod Enhedslistens stemmer, ikke status som selvstændige bydele og må derfor dele sekretariatsudgifter med henholdsvis Vesterbro og Indre By.

Dette vil vi ændre i den kommende periode, således at Lokaludvalgenes arbejdsvilkår bliver lige. Samtidig skal Lokaludvalgenes arbejde og funktion evalueres med henblik på at styrke det lokale demokrati. For Enhedslisten er det målet at ændre den nuværende ordning frem mod, at Lokaludvalgene bliver direkte valgt.

Bevægelserne

Enhedslisten er bevægelsernes aktive medspiller ved at arbejde udenfor og indenfor murene på samme tid. Vi fører synspunkter frem og er med til at skabe dynamik gennem samarbejde og samspil.

Forslag fra Rådhuset kan give bevægelser mobiliseringsgrundlag og bevægelsers forslag skal bæres ind på Rådhuset. Bevægelserne kan stimuleres og styrkes af parlamentarisk handling – ligesom parlamentarisk handling styrkes og stimuleres af aktive bevægelser. For at bevægelser skal vokse, blive stærke og skabe samfundsmæssige forandringer, skal de have sejre og opleve at deres kamp gør en forskel. Enhedslisten skal dog ikke være et ukritisk talerør for alle bevægelser, men vi kan være en vigtig medspiller.

 -
Folkeskolen skal afspejle samfundet

Der kommer ingen havnetunnel

Københavnerne vil have billigere busser og færre biler

Flere blogs

 -