Det københavnske spillested Pumpehuset erklærede sig i dag konkurs. Enhedslistens medlem af Kultur- og Fritidsudvalget vil arbejde for, at huset kan genåbne som spillested i en ny form.

Så gik den ikke længere. Et millionunderskud fik i dag Pumpehusets ledelse til at erklære stedet konkurs.
Det er med stor beklagelse, at vi modtog meddelelsen om konkursen. Men det var svært at se andre udveje med den økonomiske situation som spillestedet stod i, siger Enhedslistens medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Allan Ahmad.
Enhedslisten har dog ikke opgivet, at spillestedet kan genåbne i ny form.
Vi vil arbejde for, at Pumpehuset fortsat kan danne rammen for rytmisk musik i København. Vi skal finde en bæredygtig forretningsform for stedet. Eventuelt som et foreningsdrevet hus, som vi f.eks. har set det med Stengade 18, siger Allan Ahmad
Folkeskolen skal afspejle samfundet