Borgerrepræsentationen besluttede i sidste uge endeligt at lukke Dagmargårdens plejehjem på Nørrebro. Det skete ikke med Enhedslistens stemmer. For vi synes det er en ærgerlig beslutning.
Vi er godt klar over, at antallet af ældre er faldende og det er derfor nødvendigt at lukke plejehjem. Men Enhedslisten kan ikke støtte lukningen af Dagmargården.
Flere høringssvar nævner nemlig, at beboerne og pårørende for bare få år siden fik en garanti fra kommunen om at plejehjemmet kunne fortsætte de næste 10-15 år uden risiko for lukning.
Efter Enhedslistens mening er det en rigtig dum situation. I forvejen er lukninger af vores institutioner en rigtig svær proces. Og opfattelsen af at man har fået en garanti er ikke just med til at gøre en utryg situation nemmere.
Trykt i Lokalavisen for Nørrebro og Nordvest 2/2/2011
BR-medlem
Gruppeformand
Børne- og Ungdomsudvalget
Arbejder som politisk sekretær for Enhedslisten
Flere blogs fra Rikke