-
 -

Enhedslisten siger nej til model for besparelserne - om igen!

Enhedslisten besluttede her til aften at sige nej til den model for besparelser på daginstitutionsområdet, som lige nu er på tale.

Rikke Lauritzen, børne- og ungdomsordfører, udtaler:

- "Vi skulle finde 47 millioner. Der er fundet 15 - det er bedre end ingenting, men ikke godt nok. At erstatte én slags besparelser på normeringerne med en anden slags - det er for os ligegyldigt. Der er stadig tale om forringelser for børnene i København."

Enhedslisten har under forhandlingerne peget på en lang række løsninger som erstatning for besparelserne på kompensationsordningerne. Men de borgerlige partier står stejlt på, at der skal skæres, og SF og Socialdemokraterne er ikke parate til at stå fast overfor de borgerlige.

Rikke Lauritzen fortsætter:

- "Vi er når som helst parate til at finde en løsning, der ikke forringer normeringerne. Vi er klar til forhandlinger 24 timer i døgnet. Vi ønsker en løsning inden valget på tirsdag, så københavnerne ved, hvad de får for deres stemme. Spares der på kompensationsordningerne, betyder det dårligere normeringerne. Det samme vil en generel, såkaldt grønthøsterbesparelse betyde, og derfor nytter det ikke noget at erstatte den ene besparelse med den anden."

 -
Folkeskolen skal afspejle samfundet

Der kommer ingen havnetunnel

Københavnerne vil have billigere busser og færre biler

Flere blogs

 -