Forældre og børn protesterer mod de massive besparelser, der er lagt op til på Børne- og Ungdomsområdet.
Enhedslisten støtter protesterne. Byens børn er blevet ramt af besparelser flere gange de sidste år. Og vi har for længst overskredet smertegrænsen.
I alt er der lagt op til besparelser på over 300 millioner kroner, og enhver kan sige sig selv, at det ikke kan undgå at betyde forringelser.
En stor del af protesterne koncentrerer sig om de administrative sammenlægninger af institutioner i såkaldte klynger. For os i Enhedslisten er det helt afgørende, at ingen institutioner tvinges til at blive slået sammen. Eventuelle klynger skal indgås af frivillighedens vej.
Regeringen forbyder desværre kommunen, at dække hullet i forvaltningens økonomi. Vi må hverken tage penge fra kommunekassen eller hæve skatten, selvom København er en af de billigste skattekommuner i landet.
Men vi er klar til at gøre det alligevel. Det røde flertal på Rådhuset bør ikke tage medansvar for regeringens asociale politik. Den kan de selv ligge og rode med.
BR-medlem
Gruppeformand
Børne- og Ungdomsudvalget
Arbejder som politisk sekretær for Enhedslisten
Flere blogs fra Rikke