København skal fremover have mulighed for flertalsstyre. Det fremgår af det nye regeringsgrundlag. Enhedslisten hilser forslaget velkommen, men husker regeringen på, at mindretallet også skal have ordentlige forhold. Vi fremlægger derfor vores eget forslag.

Det skal være slut med en borgerlig kulturborgmester i København. Det er kernen i regeringens forslag om ny styreform i de største kommuner. Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne skal fremover kunne sætte sig på alle borgmesterposter, hvis københavnerne ellers fortætter med at stemme rødt ved de kommende valg.
Det er sundt for demokratiet, at vælgerne kan se, hvem der har ansvaret. Hidtil har det været et rodet billede, fordi en borgmester har været tvunget til at føre en politik, som hun eller han måske ikke har været enig i, siger Enhedslistens Socialborgmester Mikkel Warming.
Enhedslisten undrer sig dog over at byens kommende styreform er skrevet ind i regeringsgrundlaget:
Det bør vel trods alt være københavnerne, der bestemmer hvilken styreform vi gerne vil have. Regeringen skal ikke kunne diktere, hvordan vi skal lede vores by. De skal respektere det kommunale selvstyre, mener Enhedslistens styreformsordfører Morten Kabell.
Han husker også regeringen på mindretalsbeskyttelsen:
Mindretallet skal også have ordentlige arbejdsvilkår. Når mindretallet ikke længere kan sætte sig på et vist antal borgmesterposter, så bør de i stedet have mulighed for et tilsvarende antal fuldtidspolitikere med eget sekretariat. Ellers bliver det ikke muligt at være føre kvalificeret oppositionspolitik, siger Morten Kabell.
Enhedslisten har fremlagt sit eget forslag til ny styreform, der kan læses her
| 15.09 | Byplan-debatrække 8: Livet mellem husene |
| 19.30 | Om byrum, livskvalitet, trafik og hvordan vi skaber et bedre byliv i en (...) |
| 22.09 | Byplan-debatrække 9: Kig og op se noget rooftop |
| 17.00 | Snak, mad og en tur ud i samfundet for at se på subkultur, streetart og især (...) |
| 30.09 | Byplan-debatrække 10: Boligøkonomien |
| 19.30 | Hvad betyder boligøkonomien for byudviklingen – om den almene sektors fald i (...) |
| Se hele kalenderen |
Ud af krisen: sæt gang i beskæftigelsen!