› Opdateret 9. marts 2011

Forbyd sexkøb

Tale til 8. marts - kvindernes internationale kampdag - på Rådhuspladsen

Tak for invitationen til at komme her i dag. Det er godt, at så mange støtter op om, at vi skal forbyde sexkøb.

Vesterbro starter lige omtrent her. Det er et mangfoldigt kvarter, hvor man kan få trendy møbler, mad fra hele verden, kaffe latte og et uendeligt antal varer, fordi der er efterspørgsel efter det. Af samme grund finder vi også kvinder (og mænd)til salg. Det kan være omkring Skelbækgade eller i de mange bordeller. Der er nemlig efterspørgsel efter det.

Det er bare meget forskelligt at være butiksejer og sælge sin egen krop. Lovgivningen i Danmark giver prostituerede lov til at betale skat og moms af deres omsætning. Det er som enhver anden butik. Men til forskel fra en butiksejer, kan prostituerede ikke få praktikanter eller blive medlem af en A-kasse. Erhvervet er nemlig ikke legalt på den måde. Så som det er nu, siger samfundet tak for pengene, men tro ikke, du er lige så god som de andre. Vi skal i stedet have en lovgivning, der beskytter de prostituerede, ikke en der udstøder dem.

Vi har en enorm rodet lovgivning – der både mener prostitution er et erhverv – og samtidig et socialt problem. Det betyder at man i dette land konsekvent sætter sig midt imellem to stole. Og bliver siddende…..

Vi kan gå to veje. Vi kan gøre som i Holland, hvor hvervet er fuldt legalt med dertil hørende rettigheder. Vi kan også gøre som vores skandinaviske naboer, hvor prostitution ses som et socialt problem, hvor man kriminaliserer kunderne for på den måde at begrænse erhvervet. Jeg stemmer for det sidste.

Vi ved (fra forskningen), at prostitution skader langt fleste. Servicestyrelsens og også Københavns Kommunes egen redegørelse fortæller samstemmende, at langt de fleste prostituerede får sundhedmæssige skader, ikke mindst i underlivet - psykiske skader så som udbrændthed, depression, søvnproblemer, flashbacks, mareridt, lavt selvværd og mangel på selvtillid. Mangel på tillid til omverdenen. Sociale problemer. (isolation, stigmatisering) på sigt.

Forleden så jeg et interview med en unge kvinde ved navn Tanja, der i dag er kommet ud af et liv i prostitution. Som mange andre havde hun en rodet familiebaggrund og et spirende misbrug af stoffer. Hun fortalte om, hvordan hun I starten solede sig i den dyrebare bekræftelse fra mændene. Men efter mange grænseoverskridende episoder bukkede hun pludselig under. Som hun siger ordret, så ”var de alle sammen nogle svin” til sidst.

Det er flere år siden, Tanja sagde farvel til branchen, men hun går fortsat i terapi mange gange om ugen. For efter blot tre år i prostitution havde hun ikke tillid til andre mennesker, havde stødt sin familie fra sig, havde selvlede og andre traumer. Hendes konklusion er klar, når hun siger, at ”hver gang, man sælger sin krop, giver man også en del af sin sjæl væk.”

Det hverken kan eller bør vi acceptere. Vi bliver nødt til at reducere prostitution, og det gør man bl.a. ved at stoppe efterspørgslen på kvinder. Andre lande har allerede forstået det. Det er over 10 år siden, Sverige forbød køb af sex, og Norge fulgte trop for 3 år siden. Danmark skal naturligvis ikke være Skandinaviens bordel.

Nu ved jeg godt, at nogle prostituerede er glade for deres arbejde og ikke får skader. Det er helt legitimt, at man så danner en organisation og slås for sine synspunkter. På samme måde, som at vi her – sammen – i 8. marts initiativet, i vores partier, slås for vores synspunkter.

Men det er vigtigt at understrege, at når jeg anerkender, at nogle har det godt med at være prostituerede, så betyder det ikke, at vi ikke skal begrænse prostitution. Det var – og er – ikke alle, der tager skade af at arbejde med asbest. Men vi begrænser det alligevel. Vi lukker bygninger og renoverer dem. Det var ikke alle malere der blev syge af opløsningsstoffer – men vi forbød dem alligevel. For samlet set, var det simpelthen for farligt.

Et forbud er naturligvis ikke nok i sig selv. Danske mænd går ikke nødvendigvis til prostituerede fordi de ønsker at påføre andre psykiske skader. Vi skal derfor have undersøgt, hvem der bruger prostituerede, og hvorfor. Mit gæt er, at en del ikke ved, eller vil vide, hvor meget det skader kvinderne. Derfor skal vi på baggrund af vores viden lave målrettede oplysningskampagner til mænd, der køber sex.

I Københavns Kommune har vi nu og her forsøgt at begrænse efterspørgslen, i og med ansatte ikke må skaffe prostituerede til vores brugere. Vi forsøger også at begrænse udbuddet. Det kan vi blandt andet gøre ved at støtte de prostituerede, der gerne vil ud af miljøet. I et par år har Københavns Kommune haft en exit-pakke for prostituerede. Exit-pakken består blandt andet i, at prostituerede kan få rådgivning på kommunens socialcentre og jobcentre. Rådgivningen er anonym, så den prostituerede ikke skal frygte for at blive trukket i kontanthjælp eller få tvangsfjernet børnene. På den måde har vi hjulpet kvinder ud af en ulykkelig situation.

Netop nu starter Liva rehab – et center der skal arbejde med at få kvinder fra prostitution – over i selvforsørgelse. Med støtte fra Københavns Kommune. Det er en ny og specialiseret aktiveringsindsats. Og jeg følger spændt med….

Men vi må kun hjælpe danske kvinder i kommunalt regi. For fire år siden viste en undersøgelse, at halvdelen af de prostituerede kvinder i København kommer fra udlandet, og der er ingen grund til at tro, at andelen er blevet mindre i mellemtiden. Disse kvinder er ofte købt og videresolgt af bagmænd, der holder kvinderne i uvidenhed om det danske retssystem og sundhedsvæsen. Bagmænd, der opholder sig i udlandet, og som det er stort set umuligt for Danmark af retsforfølge. De ofte østeuropæiske og afrikanske kvinder kan hjælpes ved at sætte en stopper for, at danske mænd kan købe dem. Og så skal staten tage sig sammen, og give dem ordentlige væresteder, exitpakker så de kan komme sikkert hjem, og en ordentlig beskyttelse, når de hjælper politiet.

Det korte af det lange er, at hvis vi vil begrænse de skader mennesker får ved prostitution, og at vi derfor vil begrænse udbuddet, er vi nødt til at begrænse efterspørgslen. Og derfor skal vi sige nej til, at man kan købe et andet menneske. Nej til at købe sex.