Tosprogede børn er ikke blevet bedre til at læse de sidste fire år. Det får undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) og Rasmus Jarlov (K) til at kræve handling fra det københavnske bystyre. Men måske de skulle vende blikket indad.
For fire år siden blev den gratis modersmålsundervisning afskaffet. Til gengæld blev der indført resultatløn for skolelederne. Begge dele skete efter krav fra højrefløjen, der så de to ting som løsningen på alle folkeskolens problemer.
I dag må vi erkende, at det ikke har hjulpet. Gabet mellem etnisk danske børn og tosprogede er ganske vist blevet mindre. Men det skyldes først og fremmest, at étsprogede danske drenge er blevet dårligere til at læse siden 2007. Ikke at efterkommere af indvandrere er blevet bedre.
Den markedsorienterede og nationalistiske tilgang har altså ikke givet de ønskede resultater. I stedet for regeringens ideologiske korstog er der brug for, at vi kigger på, hvad vi ved der virker.
Det svenske skolevæsen gennemførte for to år siden en stor undersøgelse, der viste, at tosprogede elever, der modtager modersmålsundervisning, klarer sig markant bedre end tosprogede, der ikke gør. Børn der havde modtaget modersmålsundervisning scorede i gennemsnit 220 point ved afgangseksamen, mens resultatet for de børn, der ikke havde, var 180.
Den viden er naturligvis ubelejlig for en regering, der har opgivet integrationen og nu kræver assimilation af danskere med anden etnisk baggrund end flertallet.
Men hensynet til børnene bør alligevel veje tungest. Vi bør gøre det, vi ved er rigtigt og genindføre den gratis modersmålsundervisning. Ikke i den discountudgave, man havde tidligere – men i en forbedret udgave med kvalificerede og uddannede lærere.
Trykt i Politiken 21/8-2011
BR-medlem
Gruppeformand
Børne- og Ungdomsudvalget
Arbejder som politisk sekretær for Enhedslisten
Flere blogs fra Rikke