› Opdateret 19. marts 2010

Grænseløs uvidenhed eller bevidst løgn. Min tale til KL topmødet 2010

Når ministre taler om nulvækst – så er det med melodien – man skal altså bare have den samme service næste år som i år. Intet forandres. Alle kan være trygge.

Problemet er, at det enten er udtryk for enorm uvidenhed – grænsende til dumhed, eller bevidst løgn.

For nulvækst i kommunerne er lig med forringelser.

Der kommer mange flere mennesker med handicap. I København og i hele landet.

Det skyldes at vores læger og hospitaler er blevet dygtigere. Ofre for trafikuheld og for tidligt fødte børn overlever i dag, hvad man måske ikke ville have gjort tidligere, men med handicap. Handicappede lever gud ske tak og lov lige så længe som alle andre i dag. Hvilket er et kæmpe fremskridt.

Og som samfund er vi blevet meget bedre tilvat opdage og hjælpe børn med forskellige lidelser. F.eks. er antallet af børn som får diagnosen gennemgribende udviklingsforstyrrelse i København 6-doblet i løbet af de seneste 12 år. På landsplan femdoblet.

Det stigende antal mennesker med handicap presser kommunernes økonomi og presser det sociale område helt op til kanten. Lovgivningen og det sociale nævns afgørelser fortæller kommunerne ret præcist, hvad man skal gøre, og hvad man ikke må gøre.

Flere mennesker med handicap betyder derfor flere opgaver og dermed flere udgifter for kommunen.

Nulvækst vil derfor betyde forringelser.

Og derfor påhviler der den nye bestyrelse – den nye formand, og det nye flertal et kæmpe ansvar – I at holde fast overfor regeringen. Sige fra overfor nulvækstens forringelser.

Og ikke længere holde fast i myten om, at der altid skal laves en aftale om økonomien med regeringen. Hvis regeringen vil diktere en nulvækst, der fører til forringelser, Så lad dog regeringen selv tage ansvaret for det.

Tage ansvaret for:

at udviklingshæmmede vil sidde dagen lang uden tilstrækkelige aktiviteter.