Mikkel Warming mener Villy Søvndahls skader det sociale arbejde ved sine ugenemtænkte, populistiske og brutale udtalelser

Et møde på Holbergskolen i København, arrangeret af skolen i samarbejde med integrationsprojektet Bydelsmødre, har fået politikere og medier på den anden ende. Skældsordene og fordømmelserne vælter ned, naturligt nok fra Dansk Folkeparti, og til overraskelse for nogle, også fra SF’s formand Villy Søvndal. Han beskrev mødet med ord som ”forstokkede religiøse opfattelser”, og mener, at skolen ”ofrer ligestillingen” og er ”simpelthen rystet”.
Villy Søvndal var hurtigt ude og havde tydeligvis ikke sat sig ind i sagens rette sammenhæng. I modsætning til hvad man kunne læse i aviserne, var der ikke tale om et forældremøde, men om en mødrecafe, som er en del af et større integrationsprojekt, hvor man gennem flere år har opsporet isolerede indvandrerkvinder og fået dem ind i det danske samfund. Men fakta har ikke fået Søvndal til at trække i land. Han fastholder sine kommentarer, fx på sin facebookprofil.
SF bryster sig af at være et socialt ansvarligt parti, men det virker som om symbolpolitikken her er vigtigere. For i den virkelighed, vi lever i, er der mange mennesker, nogle med etniske mindretalsbaggrund, andre uden, der lever på kanten af samfundet. De får ikke lange uddannelser, ordentlige jobs eller støttet deres børn i deres skolegang. Det skyldes bl.a., at de er fattige, marginaliserede, og for nogles vedkommende er der også sproglige og kulturelle barrierer. Det problem løser man ikke ved på en hjemmeside at skrive, at Danmark skal være et lige samfund. Det løser man ved at få inddraget så mange som muligt i det danske samfund, så de kan udveksle erfaringer med andre, bl.a. om deres børns liv.
Folkepartiformanden Villy Søvndal får med sine brutale kommentarer mistænkeliggjort meget store dele af dette sociale og integrationsmæssige arbejde. For han mistænkeliggør den gamle og ofte brugte metode, at lave arrangementer for udvalgte målgrupper, der har nogle helt bestemte ting tilfælles. Det kan være alder, etnicitet eller køn. På den måde når man mennesker, fordi de kan mødes med ligesindede. Det betyder ikke, at et ordinært forældremøde på en skole skal være kønsopdelt, ligesom vores busser heller ikke skal være det. Men de to ting har ikke noget med hinanden at gøre.
Det er praktisk socialt og integrationsarbejde ude i virkeligheden. Langt væk fra Christiansborg og medievirkeligheden. Og det virker. I det konkrete projekt er det lykkes at trække isolerede indvandrervinder ud af deres isolation.
Villy Søvndals stemme har betydning. Derfor kan det få konsekvenser, når han brutalt går imod det sociale og integrationsarbejde en skole og et integrationsprojekt laver sammen. For han kan skræmme andre skoler fra at lave mødrecafeer. Gøre det sværere at få ildsjæle til at lave aktiviteter der kan få mennesker til at ville sætte sig ned omkring det samme bord og drikke kaffe. For de repræsenterer jo ”forstokkede religiøse opfattelser”, hvis de skulle komme til at lave et arrangement kun for kvinder.” Hvis det ulykkelige skulle ske, at bare én mødrecafe ikke bliver til noget, fordi frygten for formand Søvndal og mediemaskinen fører til selvcensur, så har det seneste døgns medieselvsving virkelig skadet integrationsbestræbelserne ude i virkeligheden. Så har Villy Søvndal skadet integrationen. Derfor: Hvad har du gang i, Søvndal?
| 13.03 | Regionsrepræsentantskabsmøde |
| 13.00 | Enhedslisten i Region Hovedstaden holder det halvårlige repræsentantskabsmøde. |
| 20.03 | Generalforsamling |
| 10.00 | Årets generalforsamling for alle medlemmer i Enhedslisten-København |
| Se hele kalenderen |
Skrot det registrerede partnerskab