› Opdateret 25. januar 2011

Ingen regulering af udgifter til handicappede

Amager Bladet skrev i sidste uge om, hvordan beboere på Bostedet Amager Strand ikke længere kan komme på tur og få den samme støtte til rengøring på grund af besparelser. Historien viser et sted, som er presset til det yderste.

Sandheden er desværre, at pårørende og beboere mange steder i København kan fortælle samme historie. Forklaringen ligger i, hvordan pengene bliver prioriteret. I København har vi de seneste år oplevet et boom i antallet af handikappede.

Det skyldes grundlæggende gode omstændigheder, som at mennesker med handikap lever længere tid og overlever ulykker, som man ikke overlevede før. Samtidig kan lægerne diagnosticere bedre end før.

Som et eksempel har vi haft en seksdobling i antallet af børn med autismediagnoser.

I København bliver budgetterne til skoler automatisk reguleret efter antallet af børn.

Det gælder ikke for budgetterne til handikappede, som år efter år skal tildeles ekstra penge af borgerrepræsentationen.

Ikke for at forbedre servicen, men for at holde skindet på næsen. Det synes jeg bør laves om, så vi får en budgetmodel, hvor handikapområdet automatisk bliver reguleret efter behovet. På den måde kan de årlige politiske forhandlinger reelt dreje sig om den service, vi vil have.

Også i år fik vi en pose penge, så vi samlet set kan undgå besparelser, men vi har ikke en krone ekstra. Og selvom flertallet i borgerrepræsentationen måtte ønske at gøre det, betyder regeringens og Dansk Folkepartis nye lovgivning, at kommunen får en bøde, hvis den bruger flere penge, end der er i budgettet . For tiden debatteres det heftigt, hvad vi som samfund har råd til. Jeg synes Bostedet Amager Strand er et eksempel på, at de overordnede alt for stramme budgetter nu får konsekvenser helt lokalt.