› Opdateret 15. februar 2011

Integration i skolen og i børnehaven

På børneområdet forhandles der netop nu om en ny integrationsaftale. Hvordan undgår vi, at sprogsvage børn fortsætter med at sakke bagud i forhold til flertallet?

Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet, men alligevel kan vi godt glæde os over, at det er Enhedslistens linie, der har sejret. Før valget var alle de andre partier opsatte på at gøre op med de såkaldte ghettoskoler. Og løsningen var tvangsspredning af tosprogede børn, der skulle fragtes rundt i byen i busser, så ingen skole havde mere end 40% tosprogede, og ingen skole havde mindre end 20%

Enhedslisten stod dengang alene med vores kritik. Vi tror ikke på tvang, og i øvrigt mener vi, at der børe fokuseres på at hjælpe de sprogsvage elever uanset om de er et- eller tosprogede. For ligesom der er etnisk danske børn med problemer, så findes der også ressourcestærke børn med indvandrerbaggrund.

Vi foreslog derfor, at man udbyggede den såkaldte Københavnermodel, hvor børn med sprogvanskeligheder tilbydes plads på en af de mere velfungerende folkeskoler i byen.

I dag kan vi konstatere, at den nye borgmester Anne Vang har lyttet til Enhedslisten og pillet alle forslag om tvang af bordet.

I stedet forhandler partierne nu om:
Tidlig indsats for børn fra de allersvageste familier.
Sprogvurderinger af alle børn, hvor der er risiko for, at der er behov for en særlig sprogindsats.
Særlige sprogpladser til de mest udsatte tosprogede børn i en institution, der tilbyder særlig sprogindsats.
Bedre fordeling i skolerne af elever fra socialt – og sprogligt svage hjem
Justering af skoledistrikter, så distrikterne får en bedre blanding af sprogstærke og sprogsvage børn i distriktet.

Alt er naturligvis ikke fryd og gammen. Enhedslisten er en smule skeptiske over for sprogvurderingerne af børnene. Vi ønsker ikke standardiserede og bureaukratiske tests, der ikke tager højde for pædagogernes faglighed. Så det er vores helt særlige fokus i forhandlingerne. Og vi ville også gerne have genindført og forbedret den gratis modersmålsundervisning, ligesom folkeskolen generelt set har brug for et løft.

Men i forhold til de toner, vi hørte for halvandet år siden, så er der grund til at glæde sig over, at de andre partier har lyttet til Enhedslisten, så meningsløs tvang og en problematisk stigmatiserende holdning til tosprogethed alligevel ikke bliver en del af den københavnske folkeskole.