En milliard kriminelle kroner svarer til, at 2000 mennesker tjener en halv million sorte kroner om året. Sådan kanaliserer vi for tiden pengene fra et omfattende hashsalg i København ned i de forkerte lommer, og på samme tid undrer nogen sig over, at politiet og socialt arbejde ikke kan stoppe en blodig bandekrig.

Mikkel Warming forsvarer forslaget om legalisering af hash. Trykt i Politiken 29/9/2009
Mange af problemerne kan spores tilbage til vores forbud mod hash, og spørgsmålet må i sidste ende være, hvilken gavn samfundet har af det? Først skal man vurdere, hvor farligt hash er. Jeg sidder ikke selv med nogen ekspertviden, men hæfter mig ved, at EU’s overvågningscenter for narkotika har lavet en omfattende gennemgang af hashforskningen. De konkluderer, at hash skader cirka lige så meget som alkohol. Det i sig selv udgør ikke et argument for afkriminalisering, men sammenholdt med, at alle, der vil have hash, blot skal gå ned på et gadehjørne for at købe det, så slutter jeg, at vi hellere skal få brugen af hash ind under kontrollerede forhold.
Formålet med det skal stå lysende klart. Vi skal undgå, at folk kommer ud i et misbrug, og vi skal hive en milliard kroner ud af de kriminelles lommer. Det kan virke paradoksalt, at jeg vil undgå et misbrug ved at gøre det lovligt. Men der er en stor forskel mellem at noget er ulovligt, og at det er utilgængeligt.
Når nogen vælger at sælge hash, gør de det ofte fordi de nemme penge frister for meget. Men den her og nu tænkning skader desværre deres liv på langt sigt. Så uanset hvordan man vender og drejer det, vil det være godt for både hashhandlerne og køberne at trække en milliard kroner ud af markedet.
Som socialborgmester ser jeg naturligvis alvorligt på, at unge kan ende i et misbrug. Her har et vigtigt argument for mig været, at de hollandske erfaringer viser, at antallet af misbrugere ikke steg efter legaliseringen. Og vi kan gøre det endnu bedre med kontrolleret hash i København. I modsætning til hashhandlerne vil kommunale medarbejdere ikke prøve at opgradere kunderne til en større model, men tværtimod give dem råd om, hvor man kan søge hjælp for et misbrug. For man skal ikke glemme, at hele idéen med en forsøgsordning er, at den stopper, hvis vi ikke får de ønskede resultater. Heldigvis ved regeringen, at sandheder ikke står uforanderlige. Engang underkendte den miljøarbejdet, og engang underkendte Brian Mikkelsen det forebyggende sociale arbejde. De blev klogere. Lad os håbe, at de bliver det igen.
| 14.09 | Københavnermøde: Enhedslisten i offensiven mod spareplaner |
| 17.00 | Fyraftensmøde om Københavns Kommunes budget for 2011 |
| 15.09 | Byplan-debatrække 8: Livet mellem husene |
| 19.30 | Om byrum, livskvalitet, trafik og hvordan vi skaber et bedre byliv i en (...) |
| 22.09 | Byplan-debatrække 9: Kig og op se noget rooftop |
| 17.00 | Snak, mad og en tur ud i samfundet for at se på subkultur, streetart og især (...) |
| Se hele kalenderen |
Kultur skal være tilgængelig