De sidste uger er det føget med beskyldninger mellem Socialministeren og den kommunale top. Er lukkeuger udtryk for onde besparelser, som ministeren mener, eller er de udtryk for sund økonomistyring, som blandt andet Kommunernes Landsforening mener?
De socialdemokratiske borgmestre Frank Jensen og Anne Vang mener det er sund økonomistyring.
Jeg må lidt beskæmmet meddele, at jeg faktisk er enig med den konservative minister, selvom hun og hendes regeringskollegaer i første omgang er skyld i, at lukkedagene overhovedet kommer på tale. De sidste 10 år har det nemlig været en selvstændig pointe for den borgerlige regering at skære ned på den kommunale økonomi.
Kigger man nærmere på konsekvenserne af lukkeugerne, vil man hurtigt opdage, at der ikke bare er tale om en nedskæring, der vil betyde store gener for børn, forældre og det pædagogiske personale. Der er også tale om en typisk papirbesparelse, der er udregnet af det kommunale bureaukrati. Og politisk holder man folk for nar, når man ikke vedkender sig, at det er det, der er tilfældet.
Lukkedagene skal opfordre – nogle ville nok mene presse – forældrene til at holde familiens ferie i de pågældende uger. Dermed bliver der behov for færre pædagoger. Men da pædagoger nu engang også skal have løn i deres ferie, vil besparelsen nødvendigvis skulle findes på institutionernes overordnede ramme; dvs. på antallet af voksne pr. barn.
Lukkeuger er dermed ren og skær grønthøsterbesparelse, men som på kommunalt nysprog kaldes for sund økonomistyring. Oven i købet af kommunalpolitikere, der skulle forestille at ville vælge velfærden.
Trykt i bl.a. Information og Vanløse Bladet
BR-medlem
Gruppeformand
Børne- og Ungdomsudvalget
Arbejder som politisk sekretær for Enhedslisten
Flere blogs fra Rikke