-
-
Af Morten Kabell › Opdateret 15. april 2010

Moskeen på Vibevej 25

Enhedslisten stemmer ja til lokalplanen for Vibevej 25. Det er for Enhedslisten naturligt, at vi i København også giver de religiøse samfund, der er nye og nyere i landet, adgang til at opføre sine bedesteder.

Teknik- og miljøordfører Morten Kabell holdt følgende tale ved Borgerrepræsentationens behandling af lokalplanen for en moske på Vibevej 25:

Afhængig af, hvem man spørger, er der i Danmark 15-30.000 shiamuslimer. Men der er ikke nogen moske, der er bygget til formålet moske.

Til sammenligning er der iflg Mosaisk Trossamfund 7.000 jøder i landet. De har naturligvis en synagoge, bygget og indrettet til denne religions formål. Hvor mange russisk-ortodokse kristne der er i Danmark, har jeg ikke lige kunnet finde, men menigheden har en meget markant kirke i Bredgade – en kirke fra 1881-83 på et tidspunkt, hvor menigheden nærmest var ikke-eksisterende, og hvis opførelse alene kunne ske, fordi den russiske zar betalte det meste af gildet.

Vi har ikke i Borgerrepræsentationen på noget tidspunkt lagt begrænsninger ned for bygning af kirker for statsreligionen. Tvært om er der gennem tiden taget vidtstrakte hensyn til den såkaldte folkekirke, selvom man med en vis rimelighed kunne sige, at antallet af kirker og kapaciteten i dem i den grad overstiger efterspørgslen – i hvert fald de 364 af årets dage.

På samme måde er det for Enhedslisten naturligt, at vi i København også giver de religiøse samfund, der er nye og nyere i landet, adgang til at opføre sine bedesteder.

Der er allerede en moske på Vibevej 25. Lokalplanen handler om en ombygning, en nybygning af ejendommen. Den nye bygning, moskeen på Vibevej 25 er et markant og anderledes byggeri. Ikke fordi det bliver større end det nuværende, for faktisk er bygningsmassen 25% mindre end i dag. Og heller ikke fordi andre af de forhold, vi normalt vurderer et byggeri på – trafik, fx – vil medføre forandringer for nærområdet. Det vil være det samme som i dag.

Men arkitekturen er anderledes. Her er ikke tale om en bygning, der skutter sig. Her er tale om minareter og blå kuppel – en bygning, der på alle måder sgnalerer moske. Det er en fornyelse af området – og set med arkitekturbriller er det ikke så ringe endda.

Uanset om jeg og vi så personligt synes, at bygningen er flot og spændende eller ej, så betyder dét ikke så meget. For selvom langt de fleste af os i Enhedslisten ikke er religiøse af nogen art – og måske i virkeligheden synes at religion er noget, Fanden har skabt – så går vi ind for religionslighed og –frihed. Og det betyder for os, at ligesom vi ikke blander os i, hvordan Synagogen eller den russisk-ortodokse kirke i Bredgade ser ud, så må samme ret må gælde en moske. Den må også gerne afspejle udseendet i de lande og kulturområder, religionen har sit udspring i.

Det diskuteres, hvordan byggeriet er finansieret. Er det ikke det iranske regime, der står bag? Og hvordan kan vi leve med, at et byggeri finansieres af et styre, man kun kan tage afstand fra.

Jeg er for det første ikke overbevist om, at kritikerne har ret. Jeg har ikke set dokumenter, der understøtter, at pengene til moskeen kommer fra Teheran. Jeg har til gengæld set indsamlingslister, som foreningen bag byggeriet har fremsendt til Borgerrepræsentationen. De viste ganske almindelige mennesker, der har støttet byggeriet.

Om der er større penge bag, ved jeg ikke. Det vil ikke være usandsynligt. For ligesom den russiske zar i 1880’erne betalte kirken i Bredgade; ligesom jøder i USA sender penge til Israel, hvor de medvirker til at holde undertrykkelsen af palæstinenserne i gang, ligesom den danske stat bruger et tocifret millionbeløb på sømandskirker og danske kirker i udlandet – og ligesom dybt reaktionære baptister og mormoner bruger penge på at missionere blandt andet her i landet – ja, så vil det ikke være underligt, hvis Teheran gør det samme. Det kan jeg tage afstand fra.

Jeg synes, at pengene burde bruges på Irans fattige og trængende. Men når vi snakker en lokalplan i København, så sidder jeg ikke og gennemgår årsregnskaber eller aktiebøger for bygherren – hverken når det er kontorer ved havnen, boliger i brokvartererne eller en moske i Nordvestkvarteret.

Skal vi dét på samtlige lokalplansager i denne kommune, så siger jeg velbekomme: Det vil være en uoverstigelse arbejdsbyrde for såvel politikere som forvaltninger.

Enhedslisten kan kun tage afstand fra styret i Teheran. Men vi bekæmper ikke undertrykkelse i Iran gennem lokalplanarbejde i København.

Enhedslisten stemmer ja til lokalplanen for Vibevej 25. Vi ser ikke nogen grund til andet. Vi stemmer ikke ens, dog. Ét medlem af gruppen stemmer anderledes af personlige grunde. Det er ikke noget nyt – de bekymringer, hun har, stammer fra en baggrund, hvor der kan være god grund til at være mere på mærkerne og have en mere grundlæggende, instinktiv modstand mod alt, hvad der smager af det nværende iranske styre.

Vi anerkender den modstand i resten af gruppen. Men de fem medlemmer af gruppen stemmer for lokalplanen ud fra de principper, jeg har oplistet tidligere.

-
Folkeskolen skal afspejle samfundet
Rikke Lauritzen (31. januar 2012)
Der kommer ingen havnetunnel
Morten Kabell (30. januar 2012)
Københavnerne vil have billigere busser og færre biler
Morten Kabell (25. januar 2012)
Flere blogs

-