› Opdateret 16. april 2010

Nej til resultatløn

Rasmus Jarlov slår i Amagerbladet den 13. april til lyd for resultatløn til de københavnske skoleleder. Det skulle ifølge RJ kunne betyde et gevaldigt kvalitetsløft af vores folkeskoler, og han henviser bl.a. til en undersøgelse af den selvbestaltede politiske tænketank Cepos.

Der er nu ikke noget hverken banebrydende eller revolutionerende i forslaget. Rent faktisk indførte man resultatløn for de københavnske skoleledere allerede for små fire år siden. Men det kan man selvfølgelig ikke klandre den nyvalgte Rasmus Jarlov for ikke at vide. Derudover er der heller ikke noget nyt i, at en konservativ politiker foreslår resultatløn som løsningen på alverdens problemer i den offentlige sektor. Det har højrefløjen arbejdet for i årevis med inspiration fra det private erhvervsliv. Man synes at have den opfattelse, at alt skal markedsgøres – selv uddannelsessystemet – og at skolelederne først kan motiveres, når der kommer penge på bordet. Markedsgørelsen er stadig religionen for højrefløjen - og de holder lige så stædigt fast, som Paven gør i cølibatet.

For Enhedslisten er det imidlertid fortsat klart, at resultatløn blot er endnu et udtryk for manglende tillid til skolelederne, der allerede i dag gør en kæmpe indsats. Dertil kommer, at systemet risikerer at gøre de svage elever til kastebolde mellem forskellige skoler. Det belønnes, hvis man slipper af med dårligt fungerende elever, der ødelægger resultaterne, og de attraktive skoler opfordres nærmest til at skippe solidariteten med de mindre attraktive. Dét er sammen med den voldsomme taxameterordning, der i øjeblikket styrer skolerne voldsomt skadeligt. Det ville være dejligt, hvis mine kollegaer i borgerrepræsentationen gad arbejde for en afskaffelse af dette i stedet for at slå til lyd for mere markedsgørelse af Københavns Kommune.