Enhedslisten arbejder for et mangfoldigt og trygt Nordvest med plads til nydanskere, indvandrere, flygtninge, etniske danskere, unge og gamle
Gennemsnitslevealderen i Nordvest er langt under Københavns gennemsnit — det vil Enhedslisten gøre noget ved. Sundheden skal forbedres med bedre ældrepleje, gratis tandpleje, flere botilbud til hjemløse og unge, billig økologisk mad og gratis idrætsfaciliteter. Enhedslisten vil have et København, hvor alle er lige. Sådan er det nemlig ikke i dag. Det kræver store investeringer i Nordvest.
Kulturen har potentiale til at blomstre i Nordvest med nyt kultur- og bibliotekscenter, moské og ungdomshus . Enhedslisten ønsker stadig at styrke kulturen med flere multibaner, øvelokaler, gavlmalerier, blomster og frugttræer i bybilledet.
De yngste nordvestborgere har brug for bedre forhold. Enhedslisten vil skabe et Nordvest med plads til leg og læring for vores mindste. Frederikssundsvejens Skole står hen — Enhedslisten vil bruge skolen, så den kommer børn og barnlige sjæle til gode. Bellahøjbadet skal omlægges, så det også er for børn, Utterslev Mose skal have naturlegeplads for de store børn, og trafikken på de støjende og osende indfaldsveje skal reguleres, så det er sikkert at færdes i Nordvest.
Folkeskolen skal afspejle samfundet