Nicolai er svært psykisk syg og har jævnligt stærke hallucinationer, som gør, at han bliver meget voldsom og udadreagerende. Han har flere gange været indlagt på en psykiatrisk afdeling og er nu udskrevet og bor på et bosted i København. Men det fungerer ikke for ham. Og heller for personalet og de øvrige beboere. Siden Nicolai flyttede ind på bostedet midt i juni i år, er der anmeldt 20 arbejdsskader, og de øvrige beboere og nabolaget er bange for ham. I øjeblikket er han i sommerhus med tre medarbejdere.
Nicolai er et meget konkret eksempel på nogle af de udfordringer kommunerne står over for i socialpsykiatrien. Peter er et andet eksempel.
For nogle år siden var Peter godt i drev med både hus, kone og job. Så fik han en depression, som gradvist udviklede sig til en kronisk tilstand af angst. I dag bor Peter i en lejlighed. Han råber ikke, og gør i det hele taget ikke meget væsen af sig. Men han er ved at gå til i sit eget skidt, for han tør ikke gå uden for sin hoveddør. En støtte-kontakt-person fra kommunen – en SKP’er – er ved at opbygge en relation til Peter, så han kan få den støtte, han har behov for. Men det er ikke så let, for Peter åbner ikke døren, så indtil videre er det en-vejs-kommunikation gennem brevsprækken.
Peter og Nicolai er eksempler på to kommunale opgaver inden for socialpsykiatrien, som kræver hver sine kompetencer og indsigter. Hvor Peter skal støttes i at åbne op og leve sit liv, skal Nicolai pakkes ind og have et tilbud, som kan rumme hans adfærd. Viften af kommunale opgaver indenfor socialpsykiatrien er blevet større, og det kræver at de ansatte følger med, får nye kompetencer og mulighed for efteruddannelse. De skal i dag kunne forstå og tolke signaler fra svært psykisk syge, som før lå på hospitalet.
Vi kan her i København konstatere, at de mennesker, vi får ud i kommunen og skal tage hånd om i socialpsykiatrien, bliver stadig dårligere.
I København har man de sidste 10 år fået 30 procent flere henvendelser i det psykiatriske system, uden at der er fulgt flere penge med. Og regionerne har lukket sengepladser i behandlingspsykiatrien, sådan at fra 2003-2009 er sengekapaciteten blevet beskåret med 16 procent såvel på landsplan som i Region Hovedstaden. Det hænger ikke sammen.
Trykt i Politiken 7/7-2011
Socialborgmester siden 2005
Flere blogs fra Mikkel