-
 -

Regeringen svigter københavnerne

Regeringens nye udspil til bedre og billigere kollektiv trafik er langt fra nok. Og det løser ikke problemerne med for mange biler i byen. Det mener Enhedslisten i København, der langer ud efter regeringen og den droppede betalingsring

Den aflyste betalingsring ærgrer Enhedslisten i København. Og regeringens nye forslag vækker kun delvis glæde.

- Det afgørende for os er at få reduceret antallet i biler i byen af hensyn til københavnerne. Vi havde set frem til at få mindsket luftforureningen, støjen og Co2udslippet. På det punkt er der ingen konkrete forslag i regeringens udspil, siger Enhedslistens trafikordfører i Borgerrepræsentationen Morten Kabell.

-  Det er selvfølgelig godt med lavere priser i den kollektive trafik, også selvom en halv milliard er småpenge, når det skal fordeles ud over hele landet. Men det løser ikke problemet med at København er ved at sande til i biler. Folk skifter ikke til den kollektive trafik på grund af lavere priser alene, siger Morten Kabell

- Og vi skal have en reel udvidelse af den kollektive trafik. Det er ikke nok bare at sætte ekstra vogne eller toge ind. Vi skal have nye anlægsinvesteringer i form af letbaner, siger Morten Kabell, der ærgrer sig over at regeringen blev bange for sin egen skygge og ikke turde tage ansvar, da det gjaldt.

 -
Tiden er ikke til skattelettelser i København

1. maj tale

Lav ydelse vil sætte folk på gaden

Flere blogs

 -