Hiv/aids-arbejdet i hovedstaden er forsømt og besparelserne rammer i særdeleshed etniske minoriteter. Det mener Enhedslisten, der i dag vil forsøge at skaffe ekstra midler til indsatsen i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Københavns Kommune vedligeholder ikke de sidste års rigtig gode arbejde med forebyggelse af hiv/aids. Hvis ikke kommunen ikke gør noget nu for at redde de ramte projekter, så forringer man på længere sigt hele det forebyggende arbejde, hvilket vil betyde forøgede sundhedsudgifter for regionen.
Ved sidste års budgetforhandlinger glemte politikkerne hiv/aids–indsatsen og det har ført til store problemer.
En række Hiv-organisationer opfordrer nu kommunen til at øge bevillingen til mindst 3,2 mio. kroner årligt og allerede i år at sikre området med 978.750,00 kr. for at genskabe mulighed for en tilstrækkelig indsats.
Jaleh Tavakoli, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten, siger:
Det her går ikke kun udover ud over hiv/aids indsatsen. Etniske minoriteters generelle seksuelle sundhed halter i forvejen bagefter, og nu nedprioriteres gruppen endnu engang.
Hvis pengene ikke findes, så betyder det også en voldsom nedprioritering af målrettet undervisning vedrørende sexsygdomme, uønsket graviditet, prævention osv..
København har desuden et stærkt behov for en øget hiv/aids–indsats, og besparelserne vil komme til at koste os som samfund. Det er bl.a. det opsøgende testarbejde og rådgivning, der er nu forsømmes pga. nedskæringerne.
Det er altid sådan, at når man forsømmer forebyggelse, så bliver folk syge og så koster behandlingen langt mere end man sparede på forebyggelsen.
Folkeskolen skal afspejle samfundet