› Opdateret 22. februar 2010

Skrot det registrerede partnerskab

Som medlem af Københavns Borgerrepræsentation har jeg den glæde og fornøjelse at vie folk flere gange om året. Langt størstedelen af parrene har valgt at blive viet, fordi de gerne vil fortælle hinanden og alle andre, at deres forening er vigtig og noget specielt.

Nogle gange består parret af en kvinde og en mand, nogle gange af en kvinde og en kvinde eller en mand og en mand. Uanset hvad er glæden hos parret den samme.

Hvad der imidlertid ikke er det samme, er de ord, jeg skal sige, når det glade par har sagt ja til hinanden. Er der tale om et heteroseksuelt par, erklærer jeg dem for ægtefolk. Er der tale om et homoseksuelt par, erklærer jeg dem for registrerede partnere.

Ud over at jeg føler mig temmelig åndssvag ved at benytte betegnelsen registrerede partnere, er det også udtryk for, at vi i Danmark er håbløst bagud med ligestillingen af homoseksuelle.

Dels minder vi gennem sproget homoseksuelle om, at de ikke har samme status som heteroseksuelle. Dels giver et registreret partnerskab ikke de samme rettigheder som et ægteskab; specielt ikke når det kommer til forældremyndighed og muligheden for adoption.

I denne tid behandler folketinget et forslag fra de såkaldte oppositionspartier om, at de godkendte trossamfund også skal kunne vie homoseksuelle par. Det er et lille skridt på vejen, som er kreeret for at kunne samle et flertal hen over midten. Men det giver ikke den fulde ligestilling.

Allerhelst så jeg derfor, at man i stedet skrottede loven om registreret partnerskab og i stedet indførte et kønsneutralt ægteskab, som skulle gælde for alle - for heteroer såvel som for homoer.

Samtidig kunne man passende fjerne ’den juridiske’ fra kirken og øvrige trossamfund og lade kommunen tage sig af den del. De par, der havde lyst til at få deres ægteskab velsignet af deres respektive trossamfund, kunne gøre det efterfølgende. Det ville passe langt bedre til en moderne, sekulær og demokratisk stat.

Og for mig personligt ville det betyde, at jeg ikke fremover skulle slå knuder på mig selv og på min tunge, hver gang jeg skulle vie et homoseksuelt par.