Københavns Kommune bevilgede i går 4,9 millioner kroner til det lukkede spillested, der dermed kan åbne igen i 2010. Enhedslisten jubler.

1,94 millioner til renovering og 2,93 millioner i samlet tilskud frem til 2012. Det blev resultatet, da Kultur- og Fritidsudvalget i går behandlede spillestedet Stengade 30.
Enhedslistens Jens Kjær Christensen, der oprindeligt tog sagen op i udvalget, er meget glad:
Musikmiljøet, Nørrebro og København har brug for Stengade 30. Så det er en rigtig god nyhed. Spillestedet har gennem årene har stor betydning for vækstlaget i den københavnske musikscene. Det er vigtigt, at vi som by også har plads til den slags spillesteder, siger han
I sommers fratog Kultur- og Fritidsudvalget sammen med Kunstrådets Musikudvalg Stengades status som regionalt spillested. Det skete i første omgang uden at have en plan B for, hvordan spillestedet kunne køre videre. Enhedslisten tog imidlertid sagen op i udvalget, og det har altså resulteret i, at Stengade 30 genåbner i 2010.
Besøg Stengades hjemmeside og facebookpage
Folkeskolen skal afspejle samfundet