-
-
› Opdateret 9. januar 2012

Trængselsringen - spørgsmål og svar

Debatten raser. De borgerlige forarges og bil-lobbyen klynker. Men hvad er egentlig op og ned i debatten? Få Enhedslistens bud her.

Hvorfor skal vi have en trængselsring?

Det skal vi fordi det er nødvendigt at mindske privatbilismen og få folk over i den kollektive transport. Det skal vi for at mindske luftforureningen, mindske Co2 udslippet, gøre det nemmere at komme frem samt for at skabe plads til byrum i stedet for biler. Privattrafikken over kommunegrænsen er steget knap 30% de sidste 20 år og forventes at stige yderlige de kommende år. Det kan byen slet ikke klare. Samtidig dør 500 københavnere årligt af luftforurening.

Hvor meget vil privatbilismen falde som følge af trængselsringen?

Beregningerne fra Transportministeriet viser, at trafikken vil falde med 15% i København, hvis man vælger en ring ved kommunegrænsen. Det vil give en reduktion i trafikken på 7% i hele københavnsområdet. Erfaringerne fra London og Stockholm er endnu mere positive. De viser, at man kan begrænse trafikken med 20 % og CO2 udslippet med 10-15%.

Men kunne man ikke bare gøre den kollektive trafik mere attraktiv i stedet for?

Den kollektive trafik skal helt sikkert gøres både billigere og bedre. De sidste tredive år har benzinprisen stortset været uændret, mens den kollektive trafik er femdoblet i pris. Det har betydet, at folk langsomt er sivet fra den kollektive trafik til privatbilismen.

Men undersøgelserne og erfaringerne viser, at det ikke er nok bare at sætte priserne ned igen. I 1997 var Enhedslisten med til at sænke priserne på den offentlige transport med 10%, hvilket kun øgede passagertallet med 1%.

Hvis folk igen skal vendes til at bruge den kollektive trafik er der brug for både pisk og gulerod. Det skal være dyrere at være privatbilist og den kollektive trafik skal gøres både bedre og billigere.

Men er der overhovedet plads i busser og tog til bilisterne?

Nej ikke i myldretiden. Derfor skal kapaciteten udvides. Enhedslisten kræver, at den kollektive trafik udbygges når trængselsringen indføres. Trængselsringen forventes at give et overskud på 1,4 milliarder årligt. Enhedslisten stiller som krav, at alle disse penge går til den kollektive trafik. De færre biler gør dog i sig selv, at busserne kommer hurtigere frem. Det betyder at vi kan få flere afgange for de samme penge.

Hvornår kommer forbedringerne i den kollektive trafik?

Enhedslisten kræver at kapaciteten øges fra dag 1. Det vil sige, at der skal sættes ekstra busser ind, etableres nye busruter, og at der skal flere vogne på togene. Bilister, der ønsker at skifte til den kollektive trafik, når trængselsringen kommer, skal også have mulighed for det. Vi kræver også, at priserne bliver sat ned fra dag 1.

Når det kommer til udvidelse af metroen til nye bydele og etablering af nye letbaner, så kan de ikke nå at stå færdige til 1. Januar 2014, hvor trængselsringen ventes at stå færdig. Men vi vil have byggeriet sat i gang med det samme.

Var det ikke bedre at satse på en fleksibel GPS-løsning, hvor man betaler for at køre i byområder, hvor der er trængsel?

Nej. GPS-teknologien er ikke klar endnu. Den tidligere VKO-regering havde planer om at indføre det fra 2015, men måtte droppe det i 2010, da den hollandske regering opgav et lignende projekt. Ingen lande har endnu været i stand til at indføre en GPS-løsning. Trængselsringe er derimod velfungerende i lande som England, Sverige og Norge.

Derudover er effekten mindre af psykologiske årsager. Hvis man betaler et mikroskopisk beløb pr kilometer, så føles det som en mindre udgift end, hvis man betaler et samlet beløb for at passere ringen. Dertil kommer at Enhedslisten er skeptisk overfor det overvågningssamfund, der vil udvikle sig, hvis alle bilers kørsel skal registreres.

Er det ikke unfair overfor forstæderne at trængselsringen skal ligge på kommunegrænsen?

Den endelige placering er endnu ikke besluttet. Men Enhedslisten foretrækker kommunegrænsen. Lige meget hvor en trængselsring kommer til at ligge, er der nogen der vil være utilfredse med at bo lige udenfor. Men beregningerne viser, at det er denne placering, der giver den største CO2-reduktion. Dertil kommer, at man så undgår at skære byer eller bydele over i to.

De seneste beregninger fra transportministeriet viser derudover at det faktisk er en fordel for Vestegnen med en placering på kommunegrænsen. I en kommune som Hvidovre, viser tallene at de vil opleve en trafikreduktion på 14% ved en trængselsring på den københavnske kommunegrænse, mens de ikke ville opleve nogen forandring, hvis ringen lå længere inde

Men er det ikke fjollet at københavnerne kan køre rundt i byen uden at betale. Det skaber jo også trængsel?

Jo det kan virke fjollet at parcelhusejeren i Vanløse ikke skal betale for at køre ind til Indre By, når én fra Gentofte skal. Men set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, så er det pendlingen fra forstæderne, der skaber problemet og som bliver nødt til at blive løst, hvis ikke København skal drukne i biler. Københavnernes egne biler er et mindre problem.

Kommer bilisterne ikke bare til at holde i kø ved trængselsringen i stedet for i København?

Nej. Betalingssystemet skal være brugervenligt og moderne. Der skal ikke være bomme eller lignende. Bilerne registreres af et kamera eller en bizz-ordning, når de passerer ringen og modtager efterfølgende en regning .

Vil en trængselsring ikke sætte væksten i stå og øge arbejdsløsheden?

Det er der ikke noget der tyder på. Tværtimod viser erfaringerne fra f.eks. Stockholm at vi bliver mere effektive, når trængslen bliver mindre. Håndværkerne kan komme hurtigere rundt i byen og folk slipper for at holde i kø. En beregning viser, at vi bruger 130.000 timer dagligt på at holde i kø. Timer vi kunne bruge på at producere mere eller være mere sammen med vores børn. Det svenske erhvervsliv er derfor også blevet tilhængere af trængselsringen i Stockholm.

Men vil handelslivet ikke blive ramt og dermed skabe arbejdsløshed?

Det tyder de udenlandske erfaringer heller ikke på. Hverken i London eller Stockholm har man kunnet observere nogle ændringer i handelsmønstrene

Hvorfor indføre en trængselsring, der er så upopulær?

Der kører i øjeblikket en massiv hetz mod ideen om en trængselsring. Det skyldes at næsten alle meningsdannere, journalister og politikere selv har bil. Så de tror alle har det. Men faktisk er det kun 28% af københavnerne, der har bil og kun 54% af alle danskere. For langt det største flertal af københavnerne er trængselsringen altså en stor fordel fordi de får bedre kollektiv transport, mindre luftforurening og mindre risiko for at blive kørt ned. Også bilisterne vil opleve det som en fordel, når ringen etableres fordi de skal holde mindre i kø. Erfaringerne fra udlandet viser da også, at trængselsringen starter med at være meget upopulær, men ender med at blive set som noget positivt. I Stockholm er det i dag 74%, der støtter trængselsringen.

Men vil en trængselsring ikke ramme den lille mand?

Nej. ”Den lille mand” har ikke bil. Faktisk er det kun 28% af de københavnerne, der har en bil. 72% har kun cykel og kollektiv transport. Den typiske bilejer har høj indkomst og bor i ejerbolig. Faktisk er det over 60% af dem der ejer eget hus eller lejlighed, der har en bil i København. For lejerne er tallet omkring 20%.

Når vi kigger på pendlerne så er det heller ikke udpræget den lille mand, der rammes. 76% har en mellemlang, lang eller erhvervsfaglig uddannelse og 50% tjener mere end 400.000 kroner om året. Kun 20% tjener under 300.000. Heraf tjener blot 4% under 200.000 om året.

Trængselsringen er derfor også omfordeling fra rig til fattig, når pengene går til kollektiv trafik. Bl.a. fordi boligejerne har tjent store skattefrie gevinster de senere år, mens de skiftende regeringer ikke har turdet røre ved boligskatten.

Dertil kommer at det oftest er de fattige, der bor tættest ved de mest trafikerede veje, og derfor har størst risiko for at dø af luftforurening. En skæbne, der hvert år overgår 500 københavnere.

-
Tiden er ikke til skattelettelser i København
Mikkel Warming (6. maj 2012)
1. maj tale
Mikkel Warming (30. april 2012)
Lav ydelse vil sætte folk på gaden
Signe Færch (29. april 2012)
Flere blogs

-