Det glæder os, at regeringen med sin såkaldte »Ghettoplan« stiller skarpt på at løse problemerne i landets socialt udsatte boligområder. Desværre må vi konstatere, at regeringens strategi i alt for høj grad fokuserer på at presse og straffe de udsatte familier til at forbedre sig. Den slags løsninger virker ikke, og de kan i værste fald forværre problemerne. I København har vi i stedet satset på at bruge positive incitamenter - og det giver resultater.
I København går vi efter en boligpolitik, der fokuserer på at skabe en mere mangfoldig beboersammensætning og styrke sociale initiativer i de udsatte boligområder.
Vi ved, at det virker - det har en helt ny evaluering af Københavns boligaftale med de lokale boligforeninger vist. Med en effektiv udlejningsaftale i den almene boligsektor har vi sikret, at der i dag er 1.300 færre på offentlig forsørgelse i de udsatte boligområder end for fire år siden. Når nye beboere med en uddannelse eller et job i hånden får adgang til ledige boliger i fx Tingbjerg og Mjølnerparken, kommer der helt naturligt flere ressourcestærke beboere ind i områderne. Det er en metode, der respekterer beboerne i udsatte boligområder, og som satser på ressourcer frem for svagheder. Det sikrer, at flere gode rollemodeller flytter ind i de udsatte boligområder til gavn for både nye og gamle beboere.
Vores erfaring er, at de fleste udsatte familier mangler ressourcer, men ikke viljen til at løse problemer. Det kan man se i Tingbjerg , hvor 15 ud af 16 familier med kriminelle børn selv har takket ja til at flytte til et nyt område og samarbejde om en social indsats. Vores foreløbige meldinger er, at det reducerer kriminaliteten kraftigt i familierne.
Vi er godt på vej til at få en endnu mere ambitiøs aftale om udlejning og anvisning af almene boliger i København i hus, hvor vi udbygger satsningen på at tiltrække ressourcer.
Vi sikrer, at personer i arbejde og uddannelse også bliver en del af beboerne i en såkaldt ghetto. Samtidig satser vi målrettet på den forebyggende sociale indsats med boligrådgivere, socialrådgivere på skolerne mv. Vi er ikke afvisende over for, at tvang kan være nødvendigt i nogle situationer, men når vi skal løse problemerne i de udsatte boligområder, så virker en strategi, som primært bygger på tvang, ikke.
Det gør en målrettet lovgivningsmæssig og social indsats. Det er en strategi, som er mindre farverig og mindre dramatisk - men til gengæld giver resultater.
Skrevet sammen med Frank Jensen , Klaus Bondam og Bo Asmus Kjeldgaard Henholdsvis overborgmester (S), beskæftigelses-og integrationsborgmester (R), og teknik-og miljøborgmester (SF).
Socialborgmester siden 2005
Flere blogs fra Mikkel