Af Morten Kabell › Opdateret 6. september 2010

Ud af krisen: sæt gang i beskæftigelsen!

Signe Færch holdt følgende tale i Borgerrepræsentationen om det kommende års budget i København på beskæftigelses- og integrationsområdet:

Dette års budget er præget af, at vi er midt i en økonomisk krise. En krise der oven i købet endnu ikke har toppet. Hver dag er der københavnere, der bliver fyret fra deres arbejde.

Særlig på beskæftigelsesområdet, giver det anledning til at diskutere hvad søren vi vælger at stille op i en sådan en situation.

I Enhedslisten vil vi ikke sidde og vente med hænderne i skødet. Det er netop det, vi har kritiseret regeringen for – at de ikke har taget hånd om krisen - og den fejl skal vi ikke begå i København. Og ligesom Enhedslisten på Christiansborg fremlægger initiativer, der skal sætte gang i beskæftigelsen, vil vi gøre det på rådhuset.

• I København har vi en masser af kommunale bygninger, der trænger til at blive klimarenoveret, så deres energiforbrug bliver mindre. Det er oven i købet en overskudsforretning. Investeringen tjener sig ind i løbet af ganske få år. Samtidig går der massevis af københavnske håndværkere rundt og brænder efter at komme i gang: vi kan altså slå to fluer med et smæk. • Et andet eksempel: på vores skoler, plejehjem og bosteder skal der hver eneste dag fikses mindre reparationsopgaver, skiftes smadrede vinduer eller strammes hængsler på en dør. Det er helt fjollet, at vi skal være afhængige af eksterne firmaer til at løse selv den mindste opgave: det ville sådan set være smartere, at vi selv ansatte et kops af håndværkere, der kunne sendes ud og fikse opgaverne. Det giver kontrol med arbejdsforholdene og muligheder for at tage lærlinge, og mulighed for at ansætte dem, der sagtens kan arbejde, men måske ikke kan klare sig på det almindelige arbejdsmarkeds hårde vilkår.

Men selvom Enhedslistens gruppe på rådhuset er fuld af gode ideer, så lykkedes det os nok ikke at sætte så meget gang i beskæftigelsen, at vi får løst krisen. De Københavnere der allerede er arbejdsløse eller som bliver det fremover, har krav på at blive behandlet ordentlig! Det har vi ansvaret for. Hen over sommeren vi set en masse eksempler – ikke kun fra københavns kommune – på aktiveringskurser, der bogstavelig talt var latterlige og spild af tid. Derfor stiller vi det basale krav, at aktivering skal give mening! Ikke bare mening i forhold til at hive statsrefusion hjem, men også mening for den enkelte.

Vi er i en lavkonjunkturs-periode. Lige meget hvor gode initiativer vi tager i København, står vi overfor en periode med arbejdsløshed. I Enhedslisten vil vi bruge kriseperioden til at uddanne vores arbejdskraft, så vi står bedre rustet, når konjunkturerne vender. • derfor skal vores aktivering lægge vægt på uddannelse og opkvalificering - fordi vi ved en af de vigtigste forudsætninger for at få et godt fodfæste på arbejdsmarkedet er uddannelse. • en ensidig fokus på virksomhedspraktik skaber ikke en bedre uddannet arbejdskraft og risikerer desuden, at ende i ren gratis arbejdskraft til virksomheder. • Det er også af samme grund, at jeg bliver ret bekymret over de meldinger omkring kommunens mange løntilskudsstillinger, hvor det fra flere sider opleves, som om der sker det, som vi netop var enige om ikke måtte ske: at aktiverede i løntilskud erstatter almindelige stillinger.

Derfor er jeg også glad for at kunne konstatere, at der i det nye beskæftigelsesudvalg er flere, der er enige i, at vi ikke nødvendigvis laver den bedste aktivering ved at overlade opgaven til private virksomheder og håbe på det bedste.

Og når vi ved, at uddannelse er en vigtig forudsætning, så er det også så absurd situation, at vi lige nu på landsplan har 9.000 danske unge mennesker stående klar til at uddanne sig. Som udelukkende mangler en praktikplads for at kunne få den uddannelse.

Vedtagelsen af sociale klausuler var første skridt på vejen. Men det er desværre ikke nok, for de gælder kun ved de meget store opgaver vi får andre til at udføre. Vi skal arbejde videre med at finde modeller, hvor også firmaer der udfører mindre opgaver for kommunen, forpligter sig til at oprette praktikpladser.

Krisen tydeliggør med andre ord, de valg vi står overfor i beskæftigelsespolitikken: • vil vi vente med hænderne i skødet eller vil vi selv sætte gang i beskæftigelsen? • Skal vi sende de arbejdsløse på meningsløse jobsøgningskurser, hvor de søger jobs der ikke findes, eller skal vi bruge kriseperioden til at tilbyde de arbejdsløse uddannelse og opkvalificering?

I forhold til det budgetbidrag, som udvalget har afleveret, så er vi på beskæftigelses- og integrationsområdet i den heldige situation, at området ikke er under stort pres økonomisk. Såfremt overførselssagen fra Kickstart København går igennem, er det ikke på dette her område, at de potentielle katastrofer ligger, som vi ser det på børne- og socialområdet.

Men ledigheden stiger og har formentlig ikke toppet endnu. Det betyder, at der bliver stadig flere opgaver på de københavnske jobcentre og beskæftigelsescentre. I år bliver området som sagt reddet af den store overførselssag, men allerede nu skal vi forberede os på, at der i 2012 kan blive massive problemer på beskæftigelsesområdet, fordi vi ikke ligesom i år kan reddes af tidligere års mindreforbrug.

Vi har allerede ansatte, der løber rigtig stærkt. Der arbejder rigtig hårdt. Og derfor er vi i Enhedslisten også stadigvæk bekymrede over dele af de budgetbidrag, som vi i udvalget har afleveret. Det handler om de 7 millioner, der skal skærets på det man kalder tværgående administration. Ikke fordi vi i enhedslisten ikke gerne vil spare på administration! Det vil vi hjertens gerne. Men vi er bekymrede for måden, det bliver gjort det. Besparelserne bliver foretaget på en måde, der minder utrolig meget om en grønthøstermetode, man melder et tal ud til centrene som de skal spare og så må de finde ud af hvordan de gør det. Det er en måde at skære ned på, som jeg synes vi skal væk fra.

Besparelserne betyder, at der nedlægges stillinger – bl.a. pedelstillinger og studentermedhjælperstillinger. Men en del af de opgaver, der løses, skal jo alligevel løses. Det betyder alt andet lige, at vores ansatte i jobcentre og beskæftigelsescentre skal løbe hurtigere.

Og selvom jeg ved, at forvaltningen og de enkelte centre går alt hvad de kan, for at det skal ske på en ordentlig måde, så er jeg stadig bekymret for om det ikke i sidste ende kommer til at betyde at de ansatte på centrene får endnu mere travlt og mindre tid til borgerkontakt.

Derfor ser vi i Enhedslisten helst, at halvdelen af den besparelse blev pillet ud af budgettet igen. Det samme ser vi gerne med den lille besparelse på 1 million kroner der hentes på det, der kaldes ”mere effektive jobsamtaler”. Med de tilbagemeldinger jeg hører fra borgere og ansatte, er mit klare indtryk, at der ikke er brug for at effektivisere og standardisere samtalerne yderligere, men tværtimod brug for mere tid og mere fleksibilitet over for den enkelte.

Nogle af de dem, der for alvor mærker krisen, er de københavnere, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet – hvad enten det er fysiske eller psykiske forhold der gør det. Som et led i beskæftigelsesaftalen 2010, var samtlige partier enige om, at kommunen skal gøre mere for at sikre et reelt rummeligt arbejdsmarked. Derfor ønsker vi også, at den planlagte fordobling af fleksjobpuljen kommer med i budgettet. På integrationsområdet har vi en række gode projekter, der udløber. Det er fx bydelsmødre, SSP og indsatser mod diskrimination. Der er en række af de projekter, som der vil der være god fornuft i at forlænge.

I forhold til forslaget om ny integrationspolitik, fremhævede borgmester Klaus Bondam i torsdags de 4 fyrtårnsprojekteter i torsdags. Her vil jeg sige, at særligt fyrtårnet, der handler om at hjælpe starthjælpsmodtagere, er positivt. Netop starthjælpsmodtagerne er nogle af de allerfattigste københavnere. Og vi ved at den absolutte fattigdom, som mange af dem befinder sig i, er fuldstændigt ødelæggende for integrationen.

Så afslutningsvist kan man sige, at 2011-budgettet ser ret fornuftigt ud på beskæftigelses- og integrationsområdet. Vi har nogle mindre ting vi ønsker pillet ud af sparekataloget, og vi har nogle ønsker, som jeg har gennemgået her.

Vigtigst af alt synes vi budget 2011 skal være en anledning til at få gang i diskussionen om hvordan vi:
sætter gang i beskæftigelsen
behandler de arbejdsløse københavnere bedst muligt
sikrer os at vi kommer ud på den anden side af krisen med en københavnsk arbejdskraft, der er bedre uddannet.