-
-
› Opdateret 2. september 2010

Vælg et socialt ansvarligt budget

Mikkel Warming holdte i dag denne budgettale i Borgerrepræsentationen

Den 17. november valgte københavnerne rødt. Byen gik markant til venstre ved kommunalvalget.

Københavnerne fravalgte de hurtige, de nemme og de populistiske forslag. De valgte de sociale, de langsigtede og de solidariske løsninger. De borgerlige partier – regeringspartierne – blev fravalgt med et brag. Københavnerne markerede – igen – at vi ikke skal styres af VKO. At der ikke skal føres borgerlig politik i vores by.

De tre arbejderpartier – de tre partier, der har solidaritet som en grundlæggende værdi, fik ikke bare samlet flere stemmer end i 2005, de tre arbejderpartier er nu også byens tre største partier. Det giver flertallet i denne sal et stort ansvar i at leve op til københavnernes valg. Ansvar for at vælge løsninger med både hjerte og hjerne.

Solidariteten er hjertet i byen. I tider, hvor byens fortælling skal skabes, hvor livskvalitet skal omsættes i vækststrategier, hvor vi i budgetforslaget har en københavnerfortælling, der fokuserer på hvordan udvalgte dele af livskvaliteten kan omsættes i erhvervspolitik. Der skal vi se vores by som andet end en forretning, der skal udvides og køres. Vi skal se vores by som det levende, mangfoldige fællesskab den er. Vi skal se vores by som solidarisk.

Vi viser hver dag den solidaritet og et grundlæggende ansvar overfor hinanden. Eksempelvis ved den praktiske solidariske organisering, som kommunen er udtryk for, hvor vi – sammen – med alle velfærdssamfundets fejl og mangler, faktisk forsøger at hjælpe hinanden, hvor vi gennem den basale velfærd forsøger at skabe de bedste rammer for vores fælles liv. Men det gælder også den civile solidaritet, der opstår, når mennesker tager ansvar for andre. Det sker i de fællesskaber, der overalt springer frem: I opgange, på legepladserne, i børnehaven, på arbejdspladsen eller på cykelstien.

Det påhviler byens tre største partier et ansvar for sætte solidariteten i fokus i vores arbejde. For det er solidariteten som arbejderbevægelsen byggede København på. I dag vil jeg gerne tale om, hvordan Enhedslisten sammen med S og SF kan leve op til den tillid, vælgerne har vist os.

Solidaritetens praktiske organisering - velfærden – er nemlig truet i disse krisetider.

Krisens ofre

Danmark er ramt af den økonomiske krise, og råbet om såkaldt økonomisk ansvarlighed lyder fra Christiansborgs flertal. Fra de partier der har haft ansvaret for den økonomiske politik i Danmark i de seneste 9 år. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Men råbet klinger hult, for ansvarligheden og mådeholdet skal kun udvises af de danskere, der har brug for støtte og hjælp. I Berlingske kunne man forleden læse, at de 100 rigeste danskere hver havde fået skattelettelser for 721.000 og stigninger for 4.000, men de velhavende danskere, der har fået skattelettelser og ofte gigantiske gevinster på boligmarkedet, de skal ikke være hverken være ansvarlige eller mådeholdende.

Det så vi med VKOs såkaldte genopretningsplan fra foråret, der hårdt og kontant ramte dagpengemodtagere, forældre til handicappede børn, hvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste bliver mindre, barnløse og børnefamilier, hvor børnechecken beskæres. Og tro mig – det sidste vil kunne mærkes hos en række af byens fattigste børnefamilier.

Planen betyder nulvækst for kommunerne. Nulvækst som kommer til at betyde nedskæringer, også i København. For nulvæksten er i penge, men forringelser i servicen. Når finansministeren konstant påstår, at kommunerne kan fastholde den service, der eksisterer i dag, fordi de jo har fået de samme midler i 2011 som i 2010, ja så er finansministeren enten totalt uvidende om virkeligheden – altså dum. Det tror jeg ikke på. I så tilfælde så lyver han bevidst.

KL

Også Kommunernes Landsforening har accepteret rammen. KL har skrevet under på en aftale, der sætter kommunerne i en skruestik. De accepterer at være finansministerens forlængede arm, når det handler om at banke nødlidende kommuner på plads.

Jeg har i de over 15 år, jeg har siddet i Borgerrepræsentationen, ikke oplevet en så ringe aftale. KLs rolle i dette års økonomiforhandlinger har været nærmest pinlig.

KL fortalte op til forhandlingerne med regeringen historien om de stigende udgifter til det specialiserede socialområde, fx mennesker med handicap. De udgifter stiger ganske rigtigt, fordi der kommer flere mennesker med handicap, og fordi servicelov og nævnsafgørelser er med til at lægge serviceniveauet fast på en række områder, hvilket giver retssikkerhed for den enkelte. Men KL krævede ikke flere midler til at fastholde serviceniveauet. De fastslog i stedet, at udgifterne til handicappede var skyld i, at der kom nedskæringer på børn og ældre, og at niveauet var for højt i flere sager. Ikke overraskende – og helt rimeligt - var handicaporganisationerne meget vrede over at blive kaldt for en gøgeunge i velfærdsstaten og over at blive betragtet som enheder i et budget frem for mennesker. Regeringen var for klog til at gå med på den galej, så i aftalen er der ingen redskaber til at få udgifterne til handicappede til at falde. Til gengæld har KL accepteret at der skal være nulvækst på området.

Det er dermed lykkedes KL at give regeringen et alibi for nulvækstens nedskæringer. Det er samtidig lykkedes KL at lægge sig ud med hele handicapverdenen og dermed risikere, at enhver forringelse for mennesker med handicap vil blive set som noget, KL har ønsket.

Jeg bliver derfor nødt til at spørge S & SF, om det var det, I ville med det nye flertal i KLs bestyrelse? Og vi bliver også nødt til at spørge os selv, om det giver mening at bruge 19 mio. kr på at være medlem af KL?

Nulvækst er lig med forringelser

Regeringens genopretningsplan og KL-aftalen sætter København i en økonomisk skruestik..

København vokser i disse år. Tusinder flytter til. Nye boliger skyder op. Når byen vokser, så vokser behovet – så vokser udgifterne – hvis serviceniveauet skal være det samme som i tidligere år. Flere københavnere betyder flere, der bruger bibliotekerne, flere cykelstier i nye byområder og mere asfalt til flere veje. Og selvom antallet af ældre falder i København, så stiger det samlede behov – de samlede udgifter.

På socialområdet kommer der flere mennesker – fx flere børn med handicap.

Antallet af børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse er 6 doblet i de seneste 12 år, og tallet fortsætter med at stige. Hvis ikke der tilføres flere midler, risikerer vi, at børn i fremtiden ikke bliver hjulpet, men allerhøjst opbevaret. Antallet af mennesker, der bruger fx BPA ordninger, som koster langt over en million pr person, er steget fra 53 sidste år til forventet 70 i begyndelsen af 2011. Og antallet stiger langt mere end befolkningen stiger.

I København har vi lige nu 81 borgere, der lever på vores bosteder og har Downs Syndrom. De lider af samme sygdom som Morten og Peter i Nick Horups TV2s serie, ”er jeg helt gak gak mor?” Tidligere blev denne gruppe handicappede sjældent meget over 30, men det gør de i dag. Læger er blevet gode til hurtigt at rette hjertefejl og give rigtig medicin. Kommunen opbevarer ikke længere borgere med Downs på 70’er-instititutioner. I dag bor de på bosteder, hvor de trives og i langt højere grad udvikles end tidligere.

For byens 81 borgere med Downs syndrom på vores bosteder, er det glædeligt og vi kan se det på deres alder: Gennemsnitsalderen er 47,8 år og rigtig mange af dem kommer i folkepensionsalderen. Men der er en bagside – en side som politikerne endnu ikke har forholdt sig til: Mellem 75 og 90 procent af byens Downs-borgere udvikler Alzheimers-demens på et tidspunkt efter deres 40. leveår. Det er vigtigt, at I politikerkollegaer er helt klar over alvoren: Lige nu sidder 81 borgere og venter på at blive mere syge. 28 af dem har allerede udviklet symptomer og får hjælp. Når denne gruppe mennesker får Alzheimers, så er det slet ikke at sammenligne med lægen i DRs søndagsserie, Sommer. Det er ikke Morten og Peter, der bare glemmer. Det er mennesker bundet til kørestol, som skal mades og skiftes. – nu kender I statistikken og ved, at kommunen står med en meget stor opgave. De 81 borgere med Downs er én ud af mange grupper af handicappede, som bliver ældre, og som fremover ikke har brug for hjælp til deres handicap – de har også brug for hjælp til at blive gamle.

Det sociale områder får i den nuværende budgetmodel ikke automatisk de nødvendige midler til at sikre pleje, pædagogik og omsorg til byens svageste.

På vores bosteder sker der det grundlæggende det gode, at mennesker med handicap, med psykiske lidelser lever længere, men de får også alderdommens skavanker. Det betyder, at de har brug for mere pleje og omsorg, ligesom meget syge beboere, der tidligere blev købt pladser til udenfor byen, nu skal blive boende, fordi økonomien ikke er til at købe pladser andre steder. Men der komme ikke flere hænder af den grund. Tværtimod stiger kravene til dokumentation, fx medicinhåndtering. Så de ansatte skal løbe endnu stærkere og er nu nede på minimumsbemanding mange steder. Vi ser også væresteder for psykisk syge, der lukkes eller beskæres.

Samtidig laver regeringen nye love, der banker udgifterne op – uden kompensation. Eksempelvis når det gælder københavnske børns ophold på sikrede pladser, hvor regeringen og DFs lovændringer betyder, at København skal bruge over 40 mio kr mere….

Elastikken kan snart ikke trækkes længere. Hvis ikke denne by skal opleve flere historier om svigt på vores bosteder, så skal de tilføres flere midler i budgettet for næste år.

Overborgmesteren sagde den 14. januar i år her i Borgerrepræsentationen, at ”man siger at et samfund skal vurderes på, hvordan det behandler de svageste medborgere. Hvis det er rigtigt, er der et stykke vej igen, før vi kan være helt stolte i København. ” Jeg er helt enig i disse ord og vil derfor appellere til alle partier – ikke mindst de partier, der som Enhedslisten har solidaritet som en grundlæggende værdi. Lad ikke dette være et budget, hvor byen ender med at skamme sig over, hvordan de svageste københavnere prioriteres. Lad os i stedet – her i det europæiske fattigdomsår - løfte hovedet i stolthed.

Børnene

I år bliver der født 700 flere børn, end prognoserne forudsagde sidste år. Og vi kan regne med over 1600 børn næste år. Det betyder, at udover hvad der allerede er i gang af udbygning, herunder fra Kickstart København-puljen - så mangler der de næste år 72 vuggestue-/børnehavegrupper, 1700 fritidshjemspladser, 2120 klubpladser samt 11 nye skolespor. Ingen kan være i tvivl om, at børne- og ungdomsområdet står over for store besparelser i budget 2011. Ud over de forvaltningsspecifikke såkaldte effektiviseringskrav og besparelser, har børne- og ungdomsudvalget også været nødt til at lave interne omprioriteringer for at få budgettet for 2011 til at hænge sammen. Det bunder dels i, at københavnerne fortsat bliver ved med at få flere børn – hvilket jo kun er glædeligt - dels i at der bl.a. kommer flere specialbørn, at Den Særligt Tilrettelagte Uddannelse for unge med særlige behov fortsat er underfinansieret fra regeringen og Dansk Folkepartis side, samt at den sidste strukturreform på børne- og ungdomsområdet ikke har kunnet indbringe de forudsatte besparelser. Det betyder, at udvalget har skullet finde knap 250 mio. kroner. At konsekvenserne for servicen på området er chokerende, vidner både historierne i pressen og henvendelserne i vores mailbokse om. Enhedslisten deler forældrene og de ansattes bekymringer. Det er længe siden – på trods af de årlige nedskæringer - vi har set et så stort gab for at kunne opnå det berømte ’budget i balance’. Det betyder også for Enhedslistens vedkommende, at vi i vores budgetkrav til årets forhandlinger på børneområdet foretrækker tilbagerulning af besparelser frem for nye fancy politiske budgetønsker. Tiden er til at holde niveauet frem for nye initiativer. Den offentlige debat – og i virkeligheden også debatten her på Rådhuset – har primært handlet om de strukturforandringer, der er lagt op til. Det er forståeligt. Men det har imidlertid skygget for de øvrige besparelser, der er lagt op til, som – hvis de gennemføres – vil betyde store forringelser på dette vigtige område: Øget forældrebetaling, 14 dages tvungen sommerferielukket i institutionerne, sløjfning af morgenåbning på fritidshjemmene og en grønthøster. Bare for at nævne nogle af forslagene. Det er Enhedslistens ambition, at disse besparelser i de kommende forhandlinger ikke drukner i det store spil. Konsekvenserne af nulvækst er dramatiske, når de gøres op. For det vil betyde forringelser for børnene og for de svageste københavnere. Tag ikke fejl – der er ikke penge nok, hvis nulvæksten skal holdes – og budgetforslaget flyder ikke med mælk og honning. Ligningen er ganske simpel: Nulvækst lige med forringelser.

Alle har kunnet læse sig til, at der er 100 mio. kr at gøre godt med, før kommunen rammer nulvækstloftet. I en situation, hvor gode fornuftige tiltag for ca 270 mio udløber, hvor der er udækkede behov på børne og socialområdet for mellem 250 & 300 mio. kr. derudover, så vil nulvækst føre til besparelser og forringelser. Derfor er det en nødvendig opgave for et solidarisk flertal i denne sal ikke at gennemføre nulvækst i næste års budget. Særlig når der faktisk er penge – 850 mio., som, hvis de bliver brugt fornuftigt, kan forhindre nulvækstens nedskæringer. Penge der kan bruges, uden at regeringsaftalens rammer brydes. Varm og rolig sommer Det har været en varm sommer i København. Varm – med høje temperaturer, mange mennesker i havnebadene og på de nye strande. Mange mennesker i gaderne. Mennesker der har nydt byen. For det har også været en meget rolig sommer, hvor der ikke har været uroligheder og mange skud.

Det er vi alle glade for. Ikke mindst de mange socialarbejdere og klubpædagoger, der knokler for – og har haft succes med - at holde børnene væk fra bandekrigen.

Men det ulmer stadigvæk. Det hårde arbejde skal fortsættes og gerne udbygges.

Da københavnerne valgte i november sidste år, valgte de i høj grad langsigtede, sociale løsninger. Københavnerne valgte det lange seje træk frem for hurtige, populistiske forslag.

Det begynder med forebyggelse, med at få fat i børn og deres familier inden det går galt. Derfor er det helt centralt, at en række indsatser, der står til at forsvinde til næste år, fortsættes med dette budget. Det er fx meget vigtigt, at der fortsat er socialrådgivere på skolerne i de kommende år, og ordningen skulle gerne udbygges til at dække alle skoler.

Den korte snor, som er et intensivt forløb, hvor socialarbejdere er helt tæt på børn og unge, der er på vej ud i noget rigtig skidt, skal også bevares – og gerne udbygges ud på Bispebjerg, hvor der ser ud til at være behov for en særlig indsats.

Ligesom den ekstraordinære gadeplansindsats på Amager skal fortsætte.

For Enhedslisten er det indlysende at prioritere ting, der er i gang og virker, frem for nye projekter. Hvis der er ting der virker, så skal de gøres permanente.

Enhedslistens ordførere vil på vanlig vis gennemgå de forskellige fagområder grundigt på mandag. Dog ikke socialområdet, som derfor har fået noget mere plads i denne tale. Jeg skal blot komme med nogle få bemærkninger.

Kultur

Kulturen og kulturudbuddet er vigtigt for at sikre menneskers muligheder for at udfolde sig på de anderledes og skæve måder. Lige fra teaterforestillinger, at spille fodbold over at bruge bibliotekernes fantastiske muligheder og til at kunne få et bad. For Enhedslisten er de anderledes oplevelser som sagt vigtige, og blandt andet derfor skal Sjællandsgades bad bevares. Stedet giver en mangfoldig blanding af københavnere mulighed for et bad – og mange oplevelser samtidig. Stedet er en integrationsmotor på Nørrebro og har i øvrigt fået flere besøgende i de sidste par år.

Miljø

For mindre end et år siden var København vært for miljøtopmødet. Mødets fiasko, som den inkompetente danske regering desværre bidrog aktivt til, har betydet, at miljødagsordenen er forsvundet fra den politiske debat. Det er ikke bare trist – det er katastrofalt. For samtidig med at miljø– og klimaforandringerne ikke debatteres, så påvirker de vores hverdag. Jeg skal ikke bruge tid på hedebølge og skovbrande i Rusland, der har medført tusinder af døde på grund af luftforurening, og ødelæggelse af høsten, men blot minde om de meget kraftige regnskyl, vi har set her i hovedstadsområdet i august måned. Kældre blev oversvømmet og kloakkerne kunne ikke klare vandmængderne. Det viser, at klimaforandringerne er virkelighed i København. Derfor skal vi fortsætte og udvikle byens miljøpolitik med at nedsætte CO2-udslippet. Det er lige fra andre energiformer, til mere kollektiv trafik, og markante restriktioner for bilerne.

Og så er det på tide at tage fat på bare nogle af de fornuftige forslag om fysiske ændringer i feks. Havnegade, Vesterbro Passage og broerne i det nye byområde ved Sluseholmen & Teglholmen.

Beskæftigelse

Investeringer i byens nedslidte bygninger og infrastruktur er nødvendige, også for at sikre mere gang i beskæftigelsen. Borgerrepræsentationen har taget nogle nødvendige skridt for at skabe praktikpladser i forbindelse med, at kommunen bygger og renoverer. Det skal vi arbejde videre med for at finde modeller, hvor også mindre opgaver, der løses ude i byen, udløser flere praktikpladser

Men det er vigtigt ikke at stoppe her, for arbejdsløsheden risikerer at bide sig fast. Ikke mindst blandt unge, hvor 9000 står uden praktiskplads på landsplan. Derfor vil Enhedslisten gå i front for at skabe flere arbejdspladser og knokle for, at de mange unge, der har eller er på vej til at droppe ud af uddannelsessystemet, bliver holdt fast, og kommer i arbejde eller uddannelse

Sommeren har budt på store diskussioner om det danske aktiveringssystem. Eksemplerne på fjollede kurser eller meningsløse jobsøgningskurser, hvor man søger jobs, der ikke er der. I København er det også på tide, at vi begynder at diskutere kvaliteten i den aktivering vi laver. Det glæder vi os til at komme i gang med.

På integrationsområdet har vi en række gode projekter, der udløber. Fx bydelsmødre, SSP og indsatser mod diskrimination. En række af dem, vil der være god fornuft i at forlænge. Og samtidig giver det anledning til at overveje om 2-3-4-årige bevillinger nødvendigvis er en fornuftig måde at føre politik på.

Hjemmepleje

Jeg sagde tidligere, at sommeren var varm. Det var den også for en særlig gruppe af kommunens ansatte. Hjemmehjælperne i København kom i vælten, da TV2 kørte en voldsom kampagne med udgangspunkt i optagelser med skjult kamera af københavnske hjemmehjælpere. Der var uacceptable hændelser imellem – og selvfølgelig må man hverken ”stjæle” den tid, der skal bruges på mennesker, der har hårdt brug for hjælp og støtte, og selvfølgelig må man ikke systematisk snyde med tidsangivelsen. Men det er vigtigt for mig at understrege, at de mange tusinder af dygtige hjemmehjælpere i København ved samme lejlighed blev hængt helt urimeligt ud. Og at der blev givet et billede af hjemmeplejen, som jeg i hvert fald ikke kan genkende.

En af grundene til at vi i Enhedslisten bakker op om den uvildige undersøgelse, der netop nu er sat i gang, er ønsket om at få klarlagt arbejdskulturen blandt kommunens hjemmehjælpere, ikke mindst i forvisningen om, at langt de fleste vil blive og følge sig frikendt for den anklage, mange føler er rettet mod dem.

Ikke desto mindre viser de dårlige eksempler, der har været, tydeligt, at det er vigtigt at fortsætte med efteruddannelse, kompetenceudvikling og med at gøre hjemmeplejen til en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Også derfor vil det ikke være til at bære, hvis den succesrige klippekortsmodel i hjemmeplejen, hvor man kan tage et ”klip” efteruddannelse og derefter få en lønstigning, forsvinder. Derudover påhviler der kommunen en særlig forpligtigelse til at være i dialog med uddannelsesinstitutionerne, FOA og de ældres interesseorganisationer, for at sikre, at unge har lyst til at vælge SOSU-uddannelserne, og for at gøre faget og arbejdet attraktivt at gå ind og blive i.

Det politiske valg

Når man taler med kommunalpolitikere fra andre kommuner, går et igen, næsten uanset hvem man taler med. Næste års budgetter betyder nedskæringer og forringelser. Fordi behovene stiger og fordi kommunerne er lagt i benlås af en nulvækstramme.

Men flertallet i denne sal skal ikke være solidariske med regeringen, vi skal være solidariske med københavnerne. Derfor har Socialdemokraterne SF & Enhedslisten ansvaret for ikke blindt at følge Claus Hjort ind i mørket. Hvis den ramme regeringen har lagt for kommunens økonomi ikke giver mulighed for at social ansvarlighed, så må den ramme sprænges.

Enhedslisten har intet mod at hæve skatten i København. Med det støt stigende børnetal, med de store sociale problemer vi har i denne by, så er det lidt absurd, at København har landets 9. laveste skatteprocent og efterhånden er på niveau med de nordsjællandske skattely.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi mener at kommunerne over hele landet bør stå sammen om at prioritere velfærden og hæve skatterne - at være solidariske med hinanden og borgerne, frem for regeringen. Og at flertallet i København bør gå forrest og påtage sig sit ansvar for at vise, at der findes en anden vej end regeringens og DFs forringelser af velfærden.

Men vi kan også gå mindre drastisk til værks. København har faktisk penge nok til at lave et socialt ansvarligt budget.

Det kan lade sig gøre inden for de rammer, som regeringen har stillet op. I tirsdags kunne man i Politiken læse, at kommunerne samlet forventes at ligge mere end en milliard kr. under nulvækstloftet. Nulvækstloftet er landsdækkende, og gælder for alle kommuner samlet, og det er den samlede overholdelse af rammen, kommunerne bliver målt på - ikke hvad den enkelte kommune gør, hvilket Økonomiforvaltningen her i eftermiddag skriftligt har bekræftet overfor mig. Og alle andre medlemmer af Økonomiudvalget.

Der er altså plads til at bruge alle 850 – eller 500 mio. kr til service – på drift, hvis det er det vi vælger at gøre her i København. Vi er - igen - i den situation, at København har penge nok til at lave et socialt ansvarligt budget.

Pengene er der – og vi kan bruge dem, uden at bryde rammen, og derved risikere de kollektive sanktioner, der rammer alle kommuner.

Ja – så når man til gengæld ikke alle de gode anlægsting, man gerne vil – men det kan lade sig gøre at sikre velfærden, sikre de basale behov for børn og handicappede, når der skal udbygges.

Det er et politisk valg, som flertallet skal træffe. Et valg hvor vores kammerater i S & SF også må overveje grundigt, om ikke vi skal bruge lejligheden til at sikre velfærden i København. Tage ansvaret på os som det solidariske flertal i København.

I Enhedslisten er klar til at tage vores ansvar på os. Også til at finde flere midler til bruge på den basale velfærd i årene fremover. Vi er klar til at se på andre finansieringsformer og omprioriteringer, end der ligger i budgetforslaget.

Vi er altid konstruktive – altid klar til forhandlinger – altid villige til at tage skridt i den rigtige retning. Vores udgangspunkt er den solidaritet, der er grundlaget for den by – det fællesskab vi lever i og elsker.

-
Folkeskolen skal afspejle samfundet
Rikke Lauritzen (31. januar 2012)
Der kommer ingen havnetunnel
Morten Kabell (30. januar 2012)
Københavnerne vil have billigere busser og færre biler
Morten Kabell (25. januar 2012)
Flere blogs

-