Den forgangne uge har været præget af mediernes afsløringer af muligt snyd med aktiveringen af arbejdsløse i København. Desværre har der ikke været fokus på det egentlige problem – nemlig den meningsløse aktivering.
Særligt Berlingske Tidende har fokuseret på, at arbejdsløse på et aktiveringscenter kun behøvede at møde op en enkelt gang om ugen, samtidig med at kommunen får penge fra staten som om de var i aktivering hver dag.
Reglerne skal selvfølgelig overholdes og derfor undersøger Arbejdsmarkedsstyrelsen om alt er foregået, som det skulle. Men efter Enhedslistens opfattelse er det reelle problem, at staten belønner kommunerne for at sende arbejdsløse aktivering uanset hvilken kvalitet den har.
Vi mener, at det er bedre, at de arbejdsløse bruger deres tid på at søge jobs -i stedet for at skulle møde op til et meningsløst aktiveringstilbud hver dag.
Dem, der har behov for det, bør tilbydes reel efteruddannelse. Men hele aktiveringscirkusset med 7-kabale, spaghetti-tårne og tidsfordriv bør afskaffes. Det er spild af både de arbejdsløses tid og det offentliges penge.
BR-medlem
Beskæftigelses- og integrationsudvalget
Læser til socialrådgiver
Flere blogs fra Signe