Et foreløbigt lavpunkt i valgkampen. Sådan karakteriserer socialborgmester Mikkel Warming (EL) Venstres forslag om at give bandemedlemmer forbud mod at bo i København.

Det er udtryk for total opgivelse overfor de kriminelle, det er kommunal egoisme og så vil det ikke virke.
Warming kalder forslaget plat på en alvorlig konflikt og siger desuden:
Venstre giver totalt op. Ethvert håb om forandring er væk, og nu skal bandemedlemmer bare sendes rundt i landet. Det bliver der ikke mindre kriminalitet af. Desuden har Venstre ikke har styr på fakta: flere af de hårdeste bandemedlemmer bor ikke i København, men bruger byen som kampplads.
Af de grunde mener Mikkel Warming ikke, at forslaget kommer til at virke. I stedet foreslår han:
en øget og anderledes politiindsats, hvor betjentene er på gaderne i stedet for bilerne
at tage fat i de voksne der faktisk laver bandekriminalitet og holde dem i kort snor
at lave en tidligere indsats overfor familierne for at undgå at børn får problemer
at føre en grundlæggende anderledes boligpolitik, for at få spredt ghettoerne – både de fattiges og de velhavendes.
Folkeskolen skal afspejle samfundet