› Opdateret 2. maj 2011

1. maj tale

Dette er den tiende 1. maj vi fejrer under en borgerlig regering…

Det er 10 år der har konsekvenser

Der er fattigdom i vores gader. Fattigdommen stiger i disse år. Der er mennesker i vores by der ikke har råd til gå til tandlæge. Der er mennesker, der ikke har råd til at køre den medicin som deres læge har ordineret dem for at blive raske….

Der er mennesker der, der hver måned har ondt i maven, fordi de ikke er sikre på at kunne betale deres husleje….

Og der er flere og flere der bliver sat ud af deres hjem, fordi de ikke kan betale deres husleje…

I København har vi lavet en fattigdomsgrænse – så vi kan se, hvor mange der ikke har et anstændigt liv. Og det er mange. Over 70.000 københavnere lever i fattigdom om året. 35.000 københavnerne lever i fattige i mere end 2 år……

Regeringen nægter, at der er fattigdom – nægter at lave en grænse – for så slipper de for at erkende at den eksisterer

Deres stramninger – kontanthjælpsloft, starthjælp, 450 timers regel holder mennesker i fattigdom – holder mennesker i et jerngreb. Og er designet til særlig at ramme indvandrere og flygtninge.

Nu har de strammet igen - øget kravet om arbejde, hvis to voksne skal fastholde deres kontanthjælp begge to. Det rammer rigtige mennesker benhårdt.

1000 familier i København bliver varslet om, at de falder for grænsen. De vil rammes af ekstrem fattigdom.

Når en familie med to voksne – og børn, skal leve af en kontanthjælp. I de første måneder går det nok. Her er der reserver, familie, netværk at trække på. Så begynder det at knibe. Med at køre nyt tøj til børn, der vokser. Med at få varmt tøj om vinteren. Derefter er det maden, der ikke altid er råd til. Sidst på måneden. I hvert fald ikke den sunde mad og de friske grøntsager og frugten.

Og til sidst begynder man at overveje, om ikke huslejen kunne bruges til at betale for tøj, til gælden, til tandlægeregningen ….. bare i en måned. Og så risikerer man at blive sat ud, som hundrede af andre gør det i disse måneder. Og så er hele den basale tryghed i at have sit hjem væk, og så er man for alvor på røven…

Det er konsekvenserne af den politik de har ført i 10 år. Flere menensker ender i den fattigdom, de ikke vil erkende.

En fattigdom som har konsekvenser. For sundhed, For overskuddet til at hjælpe børnene i skolen, for det liv og de perspektiver man har. Det er lettere at blive fristet af fællesskab, jobbet og identiteten i banden og på hashmarkedet, hvis man er flad, ikke har en uddannelse, og ingen chance for et job.

Vi har fattigdomsghettoer i vores by i dag. Udsatte boligområder, hvor alt for mange der har skidt bor sammen, fordi de ikke har noget valg. Det handler ikke om hudfave eller etnicitet – men om fattigdom. Imens klemmer de velhavende og ressourcestærke sig sammen i de ejerforeninger og andelsboliger, hvor man virkelig har scoret kassen i disse år, hvor boligejerne har fået foræret milliard efter milliard, mens andre betaler regningen.

Her er en kæmpe opgave for en ny regering. At starte med at anerkende fattigdommen. Lave en fattigdomsgrænse. Afskaffe de vanvittige lave ydelser de ri sig selv fastholder mennesker i fattigdom. Men også en regering der har som ambition at afskaffe fattigdommen – fuldstændig i et rigt land som Danmark. (det kan selvfølgelig lade sig gøre. Ikke mindst hvis man tør age fat på de skattelettelser der er givet i de seneste 10 år, og hvis man tør tage fat på boligskatterne…..)

Hver dag i vores by er der narkomaner der går rundt i en usselhed vi næsten ikke kan fatte. Hvor man hverdag skal finde sig et gadehjørne, hvor nålen kan sættes rigtig, hvor kokainen kan ryges. Hvor vand skal hentes op fra gaden for at få fixet til at fungere. Det er ikke bare farligt, fordi mange får sygdomme det, det er også uværdigt…

Vi ved, at fixerum vil give den enkelte narkoman bare lidt mere fred og ro i hverdagen, Bare lidt mere værdighed, bare lidt mere frirum. Men vi må ikke. For V, K & O nægter, at give Købehavn lov til at lave fixerum. Mens gadehjørnene på indre Vesterbro er fixerum i forvejen.

Her er en kæmpeopgave for en ny regering. I at sikre nogle af de svageste danskere, narkomanerne , det lille pusterum i en hektisk hverdag, som et sted at fixe, med sundhedspersonale, med socialarbejdere der vil hjælpe, med mulighed for en seng at sove i…. Her skal en ny regering gøre en forskel – med det samme.

Hver dag sidder mennesker i lange bilkøer i København. Hver dag indånder børn usunde og gifte partikler i den københavnske luft. Det skyldes at der simpelthen er for mange biler i vores by. De fylder, De forurener, de beslaglægger byens rum, og mange spilder tiden med at sidde i bilkøerne.

Vi ved hvad der kan hjælpe. Det eneste der kan hjælpe. Bompenge – kørselsafgifter, at man skal betale for at køre i den tætte by. Det ved vi vil hjælpe. Der vil komme færre biler, og der kommer penge til at gøre den kollektive trafik bedre.

Men de borgerlige nægter. De vil ikke gøre det muligt for københavnerne at indånde den friske luft. De vælger bilisternes pengepung over københavnernes byrum og luft.

Her er en kæmpe opgave for en ny regering. Sikre vores by mulighed for at at opkræve kørselsafgifter. Så der kommer færre biler i byen, så den kollektive trafik bliver bedre, så luften bliver renene. Så byen bliver bedre – for mennesker.

Næsten hver uge kommer det samme budskab. En – to eller tre soldater er dræbt i Afghanistan. PÅ grund af vejsidebomber, i ildkamp, eller lignende

De menneskelige tragedier – både for de danske soldater og for afghanerne hober sig op.

Danmark er med i en krig i Afghanistan som ikke længere har noget formål, hvor vi ikke gør nogen forskel, hvor vi ikke burde have været… Et nyt flertal - en ny regering har et kæmpe ansvar for at få afsluttet den krig hurtigst muligt. Det kræver ikke bare en ny regering, men en ny politik – og et parti der er stærkt nok til at presse en ny politik igennem.

Vi troede engang, at Danmark var et land, hvor man ikke kunne dø af sult på gaden, uden hjælp fra fællesskabet. Det er vi ikke længere. Beskæftigelsesreglerne, sanktionerne går i dag så vidt, at hvis du ikke møder op til din aktivering, så standses din kontanthjælp. Så kan du miste dit hjem, så kan du sulte, uden hjælp.

En ny regering skal gøre op med det dogme der har plaget samfundet i 15 år, om at arbejde er alt, og hvis du ikke arbejder, så vil du bare snyde. Det passer ikke, og det fjerner den basale humanisme og solidaritet som bør være i væres samfund, nemlig at ingen kan dø på gaden af sult. Uden hjælp. Derfor skal en ny regering gøre op med de forrykte regler, hvor de menensker der har mindst, kan miste alt. Kan leve på gaden af ingenting-. Hvis en ny regering skal være noget værd. Vi skal have solidariteten tilbage i vort land.

I denne regerings snart 10 år er meget vendt op og ned. Vi troede engang, at Danmark var et land, der behandlede alle lige. Det gør vi ikke længere. I dag diskrimineres og forskelsbehandles hver eneste dag. I de love som VKO har vedtaget.

Tænk på starthjælpen,der sætter etniske mindretal i dyb fattigdom. En ny regering har en kæmpe opgave – og et kæmpe ansvar, for at gøre op med den forskelsbehandling og diskrimination der præger vores land i Dag.

Lige ret og lige pligt må ikke være en parole fra 1., majs barndom. Det skal være nutidens politik.

Det kræver at en ny regering også har en ny politik.

Derfor er der brug for Enhedslisten

Der er brug for vores kompromisløse anstændighed.

Vi er det parti, der slås for menneskers ret - til værdighed, til respekt – til ligeværd.

Vi taler for de som er stumme, og slås for dem, der ikke kan selv.

Hvis en ny regering også skal føre til den nødvendige nye politik, så er der brug for en stærk og aktive enhedsliste. Der har styrken, og viljen til arbejde – til at slås hver dag for de der ikke har mund og mæle. Hver dag vil forandre virkeligheden for de mennesker som har lidt mest i de borgerliges 10 år.

Dette er den 10. 1. maj med borgerlig regering – lad os love hinanden – at det blive den sidste!